Fra tykt, dyrt trykt, glitret papir med lange højpandede analyser til ugentlige skriverier, der skal ridses af skærmen. Magasinet Ræson, der er startet af tv-fænomenet Clement Behrendt Kjersgaard, udvider butikken med et ugentligt e-magasin.
»RÆSONs nye ugemagasin er interessant for studerende, der ønsker være velorienterede om aktuelle begivenheder og at læse analyser af samfundsforhold i Danmark og verdenen skrevet af de bedste skribenter fra Christiansborg, Universiteterne og medieverdenen. Ugemagasinet er et supplement til avisernes analyse og opinionssider for dem, der vil have skarp og grundig dækning af aktuelle emner,« lyder salgstalen fra Ræsons daglige redaktør Nikolaj Vitting Hermann.
E-magasinet udkommer hver onsdag klokken 9 og kan hentes gratis på reason.dk.
Udover at hente det gratis magasin opfordrer Ræson og den daglige redaktør til, at studerende også selv byder ind med skarpe analyser til det nye ugemagasin.
»RÆSON er altid på jagt efter nye, gode skribenter med spændende, aktuelle argumenter på hjertet. Hvis man som studerende har brugt tid på sit studie på at fordybe sig i en problematik og mener, at andre kunne have glæde af det, man har opdaget, er det oplagt at kontakte RÆSON med en ide til en artikel. Vi er ude efter den velskrevne artikel med et stærkt argument på 1-3 A4 sider om et aktuelt emne eller et principielt tema - eller reaktioner på artikler vil allerede har bragt. Følg derfor med hver uge på www.raeson.dk og reagér, hvis du få en ide,« siger Nikolaj Vitting Hermann.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2