SAS Forum 2013; run;

Virksomheder

Umiddelbart lyder det ikke ophidsende. SAS Forum er titlen på det arrangement, som producenterne af blandt andet det populære statistikprogram SAS hvert eneste år afholder. I år sker det onsdag den 18. september, og Altandetlige.dk er selvfølgelig med. 

Programmet for dagen er så langt, at selv en SAS-elskende polit bliver skræmt ved første øjekast. Oplægstitler som ”Sådan skal du skrive din SAS®-kode”, ”Eksempel på god brug af HASH-objekter i data steppet” og ”Automatisk konvertering af variable fra karakter til numerisk og omvendt” sætter ikke adrenalinpumpen på arbejde. Kigger man nærmere på dagens indhold bliver nysgerrigheden dog alligevel vakt. Og interessen skærpes yderligere, idet man får øje på, at en repræsentant fra økonomisk institut optræder i programmet. Anders Milhøj,  skal tale om SAS-software.

Vi beslutter derfor at sende Altandetlige.dk afsted. To reportere høj. Peter Juel Jensen og undertegnede (Anne Nylev) tager udfordringen op – den ene (Peter) lidt mere nørdet end den anden (Anne). Et tolv timer langt dagsprogram skal ikke holde os tilbage.

Første skridt på vejen til en udbytterig dag er at lægge en slagplan. Hver især har vi derfor tænkt over oplæg, som vi er interesserede i at høre. Et merge af de to ønskelister giver nedenstående forkromede plan for dagen.

Anne:
Jeg kunne godt tænke sig at få et indtryk af, hvordan SAS-redskaberne bruges i praksis uden for økonomi-verdenen. Kræftens Bekæmpelse er en af organisation som står over for en særlig udfordring netop i forhold til at gøre mere bløde værdier målbare. Jeg vil derfor gerne starte ud med at høre, hvordan det de håndterer det.

Hvordan kan SAS hjælpe Kræftens Bekæmpelse med at vende bløde værdier til resultat på bundlinjen. Stine Raaholt, Kræftens Bekæmpelse.

Arbejdsmarkedet er en af mine store interessefelter, og specielt empiri inden for arbejdsmarkedet er interessant i Danmark, hvor datagrundlaget er meget stort. Jeg vil derfor gerne vide, hvad den nye indsigt i arbejdsmarkedet drejer sig om.

Analytisk beredskab giver ny indsigt i arbejdsmarkedet. Michael Sperling, SAS Institute

Som tidligere ansat i Finansministeriets maskinrum (Udgiftspolitisk Center), har jeg arbejdet meget med statens budget og økonomiske prognoser. Jeg vil gerne høre som det næste, hvad SAS kan bruges til i den sammenhæng.

Budsjett- og prognoseverktøy i SAS® Financial Management. Oddmund Runningen,
Sykehuset Innlandet HF og Henrik Andersen, SAS Institute

Det er efterhånden længe siden, jeg havde økonometri og dermed også længe siden, jeg for alvor har opdateret min viden om SAS. I dagens næstsidste session får jeg forhåbentligt at vide, hvad der er nyt på den front.

Nyheder i SAS® 9.4 for SAS®-programmører. Georg Morsing, SAS Institute

Anders Milhøj fortæller om nyheder inden for SAS-software, og jeg må da høre Københavns Universitets repræsentant. Jeg vil derfor slutte dagens program af med at se hans oplæg.

Nyheder i SAS/STAT®-software. Anders Milhøj, Københavns Universitet


Peter:
Jeg vil gerne lade mig inspirere af nye analytiske metoder i kombination med noget specifikt nørderi af SAS-platformen samt cowboy-tricks til kodning. Derfor planlægger jeg at starte ud med at lære om alternativet til SAS, data step (DS2). Det skulle give mere fleksibilitet, når der kodes og blandt andet mulighed for at eksekvere SQL inde i et SET statement (Anne: hvad end det betyder?).

DS2 – data steppet på speed. Michael Larsen, SAS Institute.

Hos Danske Bank har jeg det seneste år arbejdet intensivt med valg og brug af business intelligence værktøjer. Derfor er erfaringerne fra Aarhus kommune interessante; mon ikke de har fundet et lækkert SAS-produkt?

Bedre overblik på socialområdet i Aarhus Kommune med nyt BI-værktøj. Martin Bilberg og Søren Munkedal, Aarhus Kommune

Strategic Forecasting er nyt for mig, men det er interessant at høre, hvordan en af Danmarks største virksomheder benytter deres store datamænger til at træffe strategiske beslutninger.

Strategic Forecasting at Novo Nordisk with SAS® Financial Management. Wiko Kabiling, Novo Nordisk .

I næste session er der garanti for at lære noget nyt. Jeg ved ikke, hvad hverken Ptb eller PtC står for – her kommer en programmeringsnørd til kort. Men begge ord - analyse og model - finder jeg tiltalende.

Anvendelse af analytiske PtB- og PtC-modeller i TDC.  Jesper Bæk Overgaard, TDC

I næste session vil jeg gerne indføres i, hvordan man anvender SAS® Visual Analytics i psykiatrien. Jeg har prøvekørt programmet  i en anden forbindelse, og jeg glæder mig til at se, hvordan det meget visuelle værktøj bruges i praksis.

Anvendelse af SAS® Visual Analytics til overvågning af den medicinske behandling i psykiatrien. Dorte Münter og Troels Roesbjerg, Region Hovedstadens Psykiatri

Sidst på dagen slår jeg mig sammen med Anne og lytter til nyhederne præsenteret af Georg Morsing og Anders Milhøj. Sidstnævnte er en gammel kending, som jeg ser frem til at få et gensyn med.

Peter & Anne:
Sammen håber vi desuden at kunne få et par ord Executive Vice President, Europe, Middle East, Africa and Asia Pacific, inden maden kommer på bordet og underholdningen på scenen.

Vi glæder os til at deltage i arrangementet og vender stærkt tilbage med reportager fra dagen, hvor I desuden kunne følge os på Facebook.

quit;

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk