Hvad skal du på søndag klokken 12.00?

Søndag den 10. april klokken 12.00 slår Polit Case Competition 2016 dørene op for årets finale. Som tilskuer til finalerunden får du muligheden for at se de tre bedste bud på en løsning af casen, samt høre oplæg om anvendelsen af økonomisk teori i praksis i nogle af landets største arbejdsgivere for økonomer.

Til finalerunden bliver der serveret gratis frokost, kaffe og kage! Programmet for eftermiddagen er:

12.00 – 12.30: Ankomst til finalerunde og frokost
12.30 – 13.30: Fagøkonomiske oplæg ved Polit Case Competitions partnere
13.30 – 14.30: Præsentationer fra finalerundedeltagere
14.30: Præmieoverrækkelse
15.00: Afslutning

Polit Case Competition 2016 forløber over weekenden d. 9. og 10. april, hvor de 30 deltagende hold får stillet en aktuel samfundsøkonomisk problemstilling.

Casen er igen i år udarbejdet i samarbejde med konsulenthuset Copenhagen Economics og skal løses i løbet af 8 timer om lørdagen. Den 10. april præsenterer deltagerne deres løsning for dommerne, hvorefter de tre bedste går videre til finalerunden.

Polit Case Competition håber på at se dig til en fagligt inspirerende dag. Det er gratis at deltage. Se mere i faktaboksen og tilmeld dig før din læsemakker!

Virksomheder

Faktaboks

Hvor: CSS. Bygning 35

Hvornår: Søndag d. 10. april klokken 12.00 - 15.00

Tilmelding: Facebook og DJØF

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk