Går du og overvejer, om det kunne være noget for dig, det der Altandetlige.dk? Ja - så får du her rå tal og fakta, for at gøre det helt klart, hvem vi er og hvad vi laver.
Redaktionen på
Altandetlige.dk fylder, lige som siden, snart 7 år. Den består af lige mange
drenge og piger, i alder spænder vi fra 22 til 27 år, og på studiet dækker
vi alt fra 2. semester til 10+. Men
selvom vi føler os ret så forskellige, så viser tallene lidt et andet mønster.
Statistikken afslører
91 % af redaktionen
planlægger udlandsophold i forbindelse med studiet, et tal som tilbage i 2014
var på 67 %.
1/3 er fra opvokset i Jylland, mens 50 % er fra Nordsjælland - i dag bor 2/3 på kollegium i København. Halvdelen af redaktionen har normalt læst omkring 40 % eller derunder af pensum når eksamensperioden begynder – hvilket må skyldes at vi hygger os med at skrive gode artikler til jer læsere.
Så kom det i statistikken frem, at over 90 % svinger til højre for rødt på cykel – et tal som i 2014 lå på blot 73 %.
Herudover blev redaktionen tvunget til at tage stilling til det meget svære valg – Justin Bieber eller One Direction. Og selvom de fleste med garanti ikke var meget for at svare, så vidste det sig at redaktionen generelt består af Beliebers - kun 18 % svarede One Direction.
Reaktionsmøderne
I reaktionen ses vi én
gang om måneden til redaktionsmøde. Redaktionsmøderne foregår enten i vores alle
sammen’s Cafélitten eller på en af de mange hyggelige københavnske caféer. Det hænder også, at vi hygger med
aftensmad eller et par drinks - her er det derfor vigtigt at have de samme
prioriteter.
100 % af redaktionen vælger bar over diskotek, men valg af drink splitter gruppen – her vælger 1/3 øl mens resten foretrækker vin. Når det kommer til maden, er det ligeledes svært at blive helt enige. I valget mellem pizza og kebab vælger 58 % pizza. Til trods for disse mindre uenigheder plejer vi nu at hygge os meget godt.
Hvorfor skal du være med?
1/3 svarer at de er med i
redaktionen fordi de udfordrer sig selv til faktisk også at skrive tekst og
ikke kun nyttemaksimere. Af de resterende svarer alle med undtagelse af én, at
de er med på grund af den årlige julefrokost – som nu også er ret god! Det sidste redaktionsmedlem er med på grund af kagen til møderne - meget forståeligt.
Så der er rigtig mange gode grunde til at være en del af redaktionen. Og redaktionsmedlemmerne giver til slut bud på, hvorfor du skal komme med til vores næste møde:
”Altandetlige.dk har jo alt hvad en studenterorganisation skal ha': nye venner, faglige udfordringer og ret gode frynsegoder”
”Det er ligesom at komme backstage på Polit. Eller at blive venner med den seje klike i folkeskolen. Bedste kilde til institutsladder.”
”Gratis kaffe, godt selskab og rig mulighed for at rode sig ud i alt muligt mellem himmel og jord af artikler og arrangementer”
Vil du høre mere?
Vi holder redaktionsmøde imorgen onsdag d. 13. april på café Pussy Galore ved Sankt Hans Torv kl. 17 med akademisk kvarter. Hvis ikke du kan nå det, er du også meget velkommen til at skrive til os på nyt@altandetlige.dk eller hive fat i én af os på studiet.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2