Hvorfor valgte du i sin tid at læse polit?
- Jeg valgte polit-studiet fordi, jeg var og er interesseret i politik og samfundsøkonomi.
Hvilken betydning har dine erfaringer fra polit-studiet haft på din karriere - primært i politik og som borgmester?
- Selvom der allerede på min tid var for meget matematik blandet ind i fagene, fik jeg stort udbytte af fagene nationaløkonomi, regnskabsøkonomi, økonomisk historie, Danmarks Statistik og en række jurafag, jeg tog, såsom statsret, skatteret, forvaltningsret, folkeret og borgerlig ret, samt økonomiske fag som EU, socialistisk økonomi, ulandsøkonomi og udenrigsøkonomi.
- Jeg har kunnet bruge alle de nævnte fag i mine 20 år i Folketinget - bl.a. aktivt i skattepolitikken og i den økonomiske politik i alle årene -, 32 år i byrådet herunder 17 år som borgmester og i mine korte perioder som amtsrådsmedlem og skatteminister.
- Jeg skrev speciale om kommunernes låntagning.
Hvordan tænker du tilbage på din studietid? Er der nogle oplevelser, du særligt mindes?
- Jeg brugte meget lidt tid på universitetet, og læste det meste selv sammen med et par venner. Derfor gik det også hurtigt - 4½ år. Det var tidsspilde at deltage i langt de fleste forelæsninger.
Hvordan kan en, der er uddannet økonom, få ødelagt sin borgmesterkarriere og ryge i fængsel på grund af sin kommunes økonomi?
- Farum Kommunes realøkonomi var fremragende. Men fordi nogle bogholdere i staten havde en anden og forkert opfattelse af, hvorvidt værdien af fast ejendom skulle medtages i de økonomiske oversigter og i den økonomiske virkelighed, blev vi fejlagtigt sat under administration. Det sidste regnskab for Farum inden sammenlægningen viser også et kanon overskud - fordi virkningerne af de store investeringer i fast ejendom indfandt sig.
- Der er intet hverken økonomisk eller juridisk i min sag - det er ren politik.
Hvad ville du vælge at læse, hvis du skulle vælge om i dag?
- Jeg ville læse det samme under forudsætning af, at man i dag som i min tid kunne kombinere meget jura og samfundsøkonomi ind i studiet - for man kan ikke sætte økonomi ind i matematiske formler, som nogle tror.
PS: Til dig der undrer, dig over, hvor retssagen mod Peter Brixtofte står. Den er delt i to.
Første del handler om de ulovlige sponsorater. Brixtofte blev frifundet for den ene og dømt for den anden. Han føler sig uretfærdigt dømt og vil tage sin sag til den europæiske menneskerettighedsdomstol.
Anden del er om økonomien i Farum Kommune - investeringer i byggegrunde og rødvinsregninger. Sagen er endnu ikke afgjort. Vi lader Brixtofte få det sidste ord:
- Jeg er optimistisk selvom jeg har fået en vis portion skepsis overfor et retssystem, der nu på ottende år kan forfølge en for noget, man ikke har gjort og overtrædelse af nogle regler, der ikke findes.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2