Slutsky og Hicks indtager Chr. Hansen

Forventningerne var på forhånd meget høje til polit-revyen 2012.  Revyen har de seneste år leveret så god underholdning, at der skal arbejdes hårdt for at nå niveauet. En tidlig ankomst på CSS afslørede en anelse (for)premiere nerver hos skuespillerne. Ikke bare var det forpremiere, men aftenens publikum bestod primært af hårde kritikere fra de øvrige revy’er på CSS.

Revyen er endnu engang fyldt med intelligent polit-humor. Med sange som ”Tættere på Stady state”, ”Madholdet på folketing”  og ”Han er polit” imponeres man igen over de musikalske evner som findes på et økonomistudie. Du bliver belært om fordelinger på en måde du ikke glemmer, møder de ukritiske piloter og kommer en tur bag scenen på revyen. Vær desuden forberedt på at det skinner tydeligt igennem at kønskvoteringen ændres på studiet. Der vises mere mandehud end nogensinde før.

Stemningen i Christian Hansen var på toppen hele aftenen. Når auditoriet de næste dage fyldes med polit-studerende der kender ”de politter vi andre helst vil glemme”, når stemningen helt sikkert højdepunktet.

Revyen har premiere torsdag og første forestilling fredag. Du kan købe billet til revyen i døren (koster 10 kr. ekstra) eller ved at skrive til billetterpolitrevy2012@gmail.com



Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk