Snup de sidste pladser til Karrieredagen

Politrådets Arrangementgruppe arrangerer d. 1. november karrieredag for alle stud.politter, hvor fem af tidens mest spændende cand.politter deler deres tanker om uddannelse og karriere med de tilmeldte.

De vil med udgangspunkt i deres eget job fortælle, hvordan de er kommet hvortil, de er i dag, og hvilken rolle deres uddannelse har spillet i deres karriereforløb. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Det tætpakkede program - inkl. gratis morgenmad og frokost samt frugt til turen - ser ud som følger:


·  08.00-08.30: Fælles morgenmad på CSS

·  08.30-10.00: Frederik Wiedemann, partner i konsulentvirksomheden Red Associates, CSS

·  Der cykles sammen til Berlingske Tidende, Pilestræde 34.

·  10.30-11.30: Lars Erik Skovgaard, journalist hos Berlingske Tidende

·  Der cykles tilbage til CSS, hvor der serveres frokost.

·  12.00-13.15: Jakob Barüel Poulsen, forhenværende direktør i DONG

·  Der cykles sammen til Christiansborg.

·  13.45-15.00: Mogens Lykketoft , Formand for Folketinget

·  Der tages i samlet flok toget til BRF Kredit i Lyngby.

·  16.00-17.30: Ulrikke Ekelund, Cheføkonom i BRF Kredit.


Der er på nuværende tidspunkt 10 pladser tilbage, og tilmelding skal ske via arrangementgruppen@gmail.com.

Faktaboks

Jakob Barüel Poulsen - blå bog:

  • 39 år
  • Bosat på en gård i Slangerup med sin kone og to døtre
  • 1991: Student fra Vordingborg Gymnasium
  • 1997: Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet
  • 1995-2000: Fuldmægtig og specialkonsulent i Finansministeriet
  • 1999-2000: Ansat i McKinsey & Company
  • 2001: Ansat som vicedirektør i Dong Energy, hvor han indtil marts fungerede som koncernchef Anders Eldrups højre hånd.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk