Snus til Politrådet til årets generalforsamling!

Kort fortalt

Politrådet er en studenterpolitisk organisation. Vi er vedtægtsbaserede og arbejder først og fremmest for, at kvaliteten af vores uddannelse er så høj som muligt. Alle politstuderende kan på lige fod deltage i alle møderne- og vi har intet politisk engagement til hverken højre eller venstre. Vi beskæftiger os med alle de små og store forhindringer, som vi som studerende møder på vejen mod titlen som Cand.Polit.

Politrådet laver også andet end hardcore fagligt studenterpolitisk arbejde. De to årlige studieture, debatarrangementer og sociale events arbejder mindre udvalg under Politrådet hårdt for at stable på benene. Et godt socialt miljø kan være afgørende for, hvordan de til tider hårde studieår overleves. Og det vil Politrådet gerne arbejde for!

Politrådets aktive

Alle Politstuderende er velkomne til møderne og har stemmeret. Både på ordinære møder og ved den årlige generalforsamling. Vi aktive kommer fra forskellige semestre, og har det ret så sjovt sammen.Politrådet giver dig en mulighed for at få et godt netværk, der rækker udover dit eget semester. Vi spiser sammen inden hvert møde og holder 1-2 internearrangementer i løbet af et semester. Her lægger vi Politrådsarbejdet til side,og fejrer at det er påske, sommerferie, jul eller bare tid til fest. Lige iøjeblikket ser vi nærmere på mulighederne for at holde en sommerhustur/arbejdsweekend for at ryste alle aktive sammen.

Og hvorfor betydervores arbejde så noget for dig? Og hvordan kan du få indflydelse på din egen uddannelse?

Politrådet sidder med i diverse råd og nævn, hvor beslutninger med direkte betydning for dine studier træffes. Hvert år opstiller Politrådet 4 kandidater til Studienævnet ved Økonomisk Institut og 1 kandidat til Akademisk råd vedUniversitetsvalget. Derudover vælges der repræsentanter til SAMF-rådet,studiemiljøudvalget og formandskab til Arrangementsgruppen. Vi vedtager også,hvem vi vil pege på som repræsentant til Universitetsbestyrelsen ved KU. Som noget nyt skal vi også fra dette semester indstille en repræsentant til institutrådet, der i disse tider er ved at blive etableret.

Repræsentanterne i Studienævnet arbejder for alle de lokale ting. Det kan være stikkontakter i Festsalen, pensum i diverse fag, lynprøverog evaluering af undervisningen.

Repræsentanter i Akademisk Råd, Studiemiljøudvalget og iSAMF-rådet arbejder med alle de ting, der berør hele det samfundsvidenskabeligefakultet. Bænke i gårdene, CAMPUS-dagen og lukning af biblioteker er eksempler på de arbejdsområder, der varetages af de tværfaglige råd og nævn.  Via SAMF-rådet sendes der også repræsentanter til Studenterrådet ved KU. Her samarbejder studenterpolitisk aktive på kryds og tværs af alle studieretninger. Læs mere om Studenterrådets arbejde HER. (http://srku.dk/)

Som nævnt arbejder Politrådet også for at stable en masse gode arrangementer på benene. Arrangementerne kan favne fra 50 til alle Polit-studerende, og kun fantasien sætter grænser. Indenfor det sidste år hararrangementsgruppen bl.a. afholdt fodboldturnering, fremlægning af vismandsrapport og udflugt til Debatten med Clement.

Udover i de faste- arbejdes der løbende i mindre udvalg, dernedsættes ad hoc. Eksempelvis arbejder et udvalg i øjeblikket på en evalueringog tilpasning af måden hvorpå læsegrupperne dannes på 1. semester.

Snus til Politrådet-deltag i generalforsamlingen! Er du blevet lidt nysgerrig? Som kom med til Politrådets generalforsamlingmandag d. 8. oktober. Generalforsamlingen holdes i Cafélitten kl. 19.00-21.00. Der er (som altid gratis) fællesspisning inden mødet. Spisningen starter kl.18.00 og kræver tilmelding på mail pdg701@alumni.ku.dk senest fredag d. 5. oktober. Selve generalforsamlingen kræver ingen tilmelding.

Jeg håber, at du har fået lyst til at være med- og vi ser frem til at se dig!

Tilmeld dig vores gruppe på Absalon ”Econ-Politrådet” og vores facebookgruppe ”Politrådet”, så ved du fremover, hvad der rør sig i Politrådet. Du kan her igennem altid få kontakt til aktive medlemmer af Politrådet.

Hvis du skulle have spørgsmål til Politrådet- nu eller i fremtiden- så er du altid velkommen til at kontakte mig på mail pdg701@alumni.ku.dk!

På vegne af Politrådet
Nanna Olsen, formand

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk