Sol og eksamen

Den næsten ætsende skarpe sol og tunge bøger med eksamenslæsning lægger nu stille og rolig en dæmper på AltAndetLige.dk.

Vores besøgstal har i de seneste to sommerdage været lidt under halvdelen (!) af det normale. Jeg tilskriver det sol, weekend og eksamen.

Og de samme tre fænomener rammer også AltAndetLige-redaktionen stille og rolig. Men vi er forberedt - og mellem de - sådan føles det - alt for mange eksamner, bliver der skrevet på livet løs, så vi kan blive ved med at opdatere dig hele juni.

Det betyder, at der stadig ligger et KENDT.POLIT portræt af Mogens Lykketoft og venter på at blive skudt af. Sammen med et langt interview med Roskilde Banks tidligere direktør Søren Kaare-Andersen og anden halvdel af interviewet om finanskrisen med Peter Birch Sørensen. Og for at klæde jer rigtig på til eksamenslæsningen har Marie Sølling Hansen prøvet Københavns læsesale og fundet frem til den bedste at gøre sine økonomistudier i. 

Så selvom solen gør, hvad den kan for at trække en ud af læsesalen, væk fra computeren eller eksamenslæsningen, er der alt mulig grund til stadig at kigge forbi AltAndetLige.dk dagligt, når aftenen falder på og temperaturen igen gør det fristende at klikke forbi din politportal. 

God eksamenslæsning :)

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk