Hvor spiser du helst i København?
Restaurant Maven i Nikolaj Kirke - skøn mad, dejlige vine og super betjening... og så er det to af mine rigtig gode venner der har stedet.
Hvis du skulle anbefale en god bog, hvad ville det så være?
Jeg har lige læst Julian Barnes 'Når noget slutter' - den var fantastisk.
Hvad ville du gøre hvis du vandt en million?
Jeg holder meget af biler, og helst europæiske klassikere fra 60'erne eller 70'erne - så jeg ville helt sikkert se lidt i den retning.
Hvad, hvis noget, burde du have indset lidt før i livet?
Værdien af at kunne skelne problemer fra vilkår.
Hvad er den bedste del af dit job?
Jeg arbejder med finansiering af film, og er derfor en rationel logiker i et kreativt univers. Det er fantastisk.
Hvilken regning hader du allermest at betale?
Regninger fra monopoler - man ved jo hvad der ligger bag...
Hvad synes du er den smukkeste sammenhæng, ligning eller resultat indenfor økonomien - og hvorfor?
Spilteoriens enkle logik der formår at skildre komplekse problemstillinger, og løse dem med lige anerkendelse af alle parter i et ligevægtsbegreb. Det er da smukt.
Hvilken kendt økonom ville du helst tilbringe en eftermiddag i selskab med?
George Akerlof der vandt Nobelprisen i 2001 - jeg har købt nok gamle, brugte biler til snart at skulle lære om 'lemons'...
Hvad er det vigtigste finanskrisen har lært os?
Vigtigheden af at bevare sin sunde fornuft, og stille spørgsmål til fundamentet.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2