Flemming og Judy Heilmann’s stipendium til studier i økonomi ved Cornell University, Ithaca, New York
Uddeles til en studerende på Københavns Universitet på økonomistudiets eller matematik-økonomistudiets kandidatdel til et års videregående studier ved Cornell University i universitetsåret 2019/20. Stipendiet er på US dollar 20.000, hvilket dækker en væsentlig del af undervisningsafgiften på Cornell. Modtageren, der endeligt udvælges af Cornell tidligt i 2019 efter indstilling fra Københavns Universitets Økonomiske Institut og donorerne, vil kunne følge undervisning på graduate niveau i Cornell’s Department of Economics, Johnson School of Management og School of Industrial and Labor Relations.
Ansøgere kan evt. diskutere deres planer med Thomas Markussen, Økonomisk Institut, tlf. 35 32 30 86 eller thomas.markussen@econ.ku.dk. Ansøgningen skal vedlægges anbefalinger fra mindst to lærere, karakterliste, CV og et kort essay om studieinteresser og -planer. Alt indleveret materiale skal være på engelsk, da det skal videresendes til Cornell. Ansøgningen bedes sendt til Thomas Markussen, så den er fremme senest mandag den 10. september, 2018. Samtale med de bedst kvalificerede ansøgere vil finde sted på Økonomisk Institut i slutningen af september.
Mikael Kristiansen Prisen til et års videregående studier i økonomi ved et universitet i Storbritannien. Ansøgere skal være økonomistuderende på Københavns Universitet. Der vil, under forudsætning af kvalificerede ansøgere, kunne tildeles et eller flere stipendier à kr. 125.000. Studerende, der vil specialisere sig inden for makro-økonomisk teori og politik, herunder international økonomi, med henblik på en specialeopgave vil blive foretrukket; Prisen kan dog også anvendes til at følge et M.Sc. program i økonomi eller relaterede felter.
Interesserede kan henvende sig til Thomas Markussen, Økonomisk Institut, tlf. 35 32 30 86 eller thomas.markussen@econ.ku.dk. Ansøgningen skal vedlægges anbefalinger fra mindst to lærere, karakterliste, CV og et kort essay om studieinteresser og -planer. Alt indleveret materiale skal være på engelsk, da det skal kunne videresendes til det ansøgte universitet. Ansøgningen bedes sendt til Thomas Markussen, så den er fremme senest mandag den 10. september, 2018.
Stipendierne kan forventes tildelt i november - december 2018 og kan forventes uddelt på et tidspunkt omkring Mikael Kristiansens fødselsdag den 21. marts 2019 ved et arrangement i Udenrigsministeriet.
Stipendium fra Otto R. Henriques, Elisa
Henriques og Cordt Traps Fond til fremme af det Nationaløkonomiske Studium ved
Københavns Universitet.
Der
uddeleskr. 25.000 til en eller
flere studerende, der har bestået 2. årsprøve på tilfredsstillende måde ved
økonomistudiet på Københavns Universitet. Der tages hensyn til såvel dygtighed
som trang. En modtager kan søge
et stipendium op til tre gange. Ansøgningsfristen er mandag den 10.
september, 2018. Alt indleveret
materiale kan være på engelsk.
Ansøgninger skal ledsages af anbefalinger fra to af instituttets lærere, karakterudskrift og en beskrivelse af faglige interesser og økonomiske forhold. Nærmere oplysninger hos Thomas Markussen, Økonomisk Institut, tlf. 35 32 30 86 eller thomas.markussen@econ.ku.dk. Stipendierne kan forventes tildelt omkring 1. november 2018 og uddeles ved translokationshøjtideligheden i maj 2019.
Husk også at altandetlige.dk har en oversigt over 72 legater, du kan søge til din udveksling. Du kan finde dem lige her: http://altandetlige.dk/legater
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2