STUKO: Vive la France

Hvorfor Paris?

Paris er kærlighedens by og er især helt fantastisk om foråret hvor amorinerne flyver i
luften. Vi opfordrer dig derfor til at tage med Forårs-STUKO til Paris og måske finde den eneste ene! Hvis du allerede har fundet den store kærlighed, så tag med og lad dig inspirere!

 

Desuden har Paris en helt central plads på verdenskortet, når det kommer til gourmet. Vi vil derfor på turen bestræbe os på at give jer nogle gastronomiske oplevelser, som I måske ikke ville have oplevet, hvis I rejste alene. Dette involverer naturligvis også vinsmagning!

Fagligt er Paris desuden et mekka for økonomer. Vi har på turen valgt at fokusere på det franske arbejdsmarked. Frankrig har, modsat Danmark, et mere stift arbejdsmarked. Langt størstedelen af ansættelser foregår via kontrakter, som gør det svært at gennemføre afskedigelser. Det har gjort, at en lille del af den samlede arbejdsstyrke – typisk ufaglærte, elever og midlertidige arbejdere tager tilpasningen ved negative stød til økonomien. Samtidigt har det offentlige tidligere stået som buffer under krisetider, men med både finans- og gældskrise er denne mulighed ikke tilgængelig i samme grad, da de offentlige finanser søges konsoliderede.

Frem mod 2020 står det franske arbejdsmarked overfor en række udfordringer, som i nogen grad minder om de danske og det bliver nok nødvendigt at gennemføre visse reformer, herunder bl.a.

• Tilbagetrækningsalderen

• Øge det gennemsnitlige uddannelsesniveau

• Supportere job-vækst indenfor både høj- og lav-kvalifikationsjob. F.eks. ved
bedre incitamenter for jobskabelse og sikre udvidelse af arbejdskraft-intense
sektorer, såsom turisme og service

• Generelt forbedre de mekanismer der får arbejdstager og arbejdsgiver til at
mødes

• Øge fleksibiliteten på jobmarkedet, f.eks. gennem understøttelse el. negativ
indkomstskat for arbejdsløse el. lign.

Vi (STUKO) tager til Frankrig i påsken næste år og ser om vi kan blive klogere på de udfordringer Frankrig står for at se, om vi måske kan blive klogere på vores egne problemer. (og selvfølgelig også for at undersøge om Frankrig har den bedste vin, den mest fantastiske mad og om Paris virkeligt er så fortryllende)

 

Før turen vil deltagere som altid blive klædt godt på fagligt (og socialt), med diverse foredrag. Dette sker også for at ryste deltagerene sammen, så man ikke hilser på hinanden første gang i flyveren på vej derned.

 

Det er vigtigt at bemærker at der er begrænset antal pladser og sidste tilmeldingsfrist er 28. oktober. Den 29. oktober findes de heldige deltagere ved tilfældig lodtrækning.

Vi glæder os til at få en super tur med jer!

De bedste hilsner

Forårs-STUKO



Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk