Summer internship i Danske Bank

Danske Summer Internship er Danske Bank-koncernens ti-ugers lønnede praktikforløb for dig, der studerer finansiering eller økonomi på 1. år af din kandidatuddannelse og er blandt de bedste på din årgang. Vi søger flere end 25 summer interns til koncernens afdelinger i Danmark, Finland, Sverige, Norge og London. Uanset hvor du bliver summer intern, får du ansvar for egne opgaver, et internationalt netværk, kontakt til koncernens topledere og ikke mindst en attraktiv løn på 29.500kr om måneden.

Danke Bank tilbyder bl.a. internships i følgende forretningsenheder: Danske Markets, Danske Capital, Group Business Development, Group Operations, Performance Management i COO Office og Group IT. Søg senest den 9. april og start dit praktikophold den 25. juni.

Som summer intern får du ansvar for dine egne opgaver i den konkrete afdeling, hvor du bliver ansat. Her udvikler du dig gennem dine daglige opgaver og samarbejdet med dine mere erfarne kolleger. Dit summer internship kommer til at vare ti uger med start den 25. juni, og du ansættes på fuld tid. 

Værdifuldt netværk
Uanset hvor du bliver ansat, deltager du sideløbende med dine daglige opgaver i fælles aktiviteter med de andre summer interns. Det kan være fælles frokoster eller møder med nøglepersoner fra forskellige dele af koncernen. Her opbygger du et godt kendskab til koncernen, får kontakt til topledere i koncernen og skaber et netværk til andre summer interns. 

Summer Intern Days
I juli måned vil du blive inviteret til Summer Intern Days, hvor alle summer interns fra koncernen samles i København til et arrangement over to dage med et program, der både byder på faglige og sociale aktiviteter.  

Summer intern, og hvad så?
Du får løbende feedback fra din leder og dine nærmeste kolleger. Inden du afslutter dit summer internship, tager du og din leder en dialog, hvor I evaluerer forløbet og drøfter dine muligheder for et studiejob eller fastansættelse, når du afslutter dit studie.

Læs mere om hvordan du søger et internship her

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk