11. november (Christoffer og Martin)
At bygge modeltog i Sydkorea
Torsdag var rejsedag. Vi skulle med det koreanske højhastighedstog KTX på langfart til det sydøstlige Korea – nærmere bestemt Busan.
De fleste fik en lur ombord, men dagens dagbogsskribenter kunne ikke tage sig sådanne friheder. Alt skulle dokumenteres. F.eks. kan vi bevidne, at Korea ikke er verdens letteste land at anlægge jernbaner i. Terrænet er kuperet og af den 412 km lange tur var der i alt 75 tunneller på samlet set 190 km. Herudover talte vi 70 broer og viadukter på i alt 120 km. Dvs. under en fjerdedel af turen var på skinner lagt på jorden(!).
Vel ankommet til Busan, en mindre flække med blot 3,6 mio. indbyggere, kunne vi smide overtøjet og stile direkte mod tagterrassen på vores Blue hostel og nyde solen. Busan er en havneby og det tog ikke lang tid for en gruppe politter at opsnappe duften af frisk fisk. Turen gik derfor til det lokale fiskemarked for at smage på retterne. En krabbe med et vingefang på knap to meter fik lov til at leve, men der blev smagt på både konkylier, sashimi, fiskeøjne og mæsket fiskehovedsuppe.
Eftermiddagen stod i sightseeingens tegn og en håndfuld valgte Busan Tower som første mål. Fra toppen var der en god udsigt, men da der ligger mindre bjerge spredt ud over Busan, var det svært at danne sig det helt store overblik over byens størrelse.. Andre valgte at gå hele vejen op langs skrænten på østsiden af byen, hvor der var lagt op til sand socialrealisering – gamle kvinder der boede på 4 kvm og gamle mænd, der samlede på møtrikker. Desuden blev der, i tværfaglighedens navn, spillet fodbold på det lokale stadion mod lokale skoleelever. Alt dette blev oplevet uden nogen form for engelsk kommunikation, men blot ansigtsudtryk og jubelscener – der skal ledes langt for at finde sydkoreaner med gode engelskkundskaber.
Aftenen blev rundet af på en Sushi-restaurant fra fremtiden med alt hvad dertil hører. Bl.a. en storsvedende tjener, fri ingefær-bar samt udfordringer om at spise krabbeindvolde. Vi ser frem til et gensyn, hvis Busan skulle have held med dens ansøgning om værtsskabet for sommer OL i 2020.
Sydkorea dagbog (8/11)
Partnervirksomheder
Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2