Sydkorea dagbog (9/11)

12. november (Christian og Ria)

Perestrojka og skibsbyggerne
Morgentågen ligger tungt over industrihavnen i Busan, på samme måde som den ligger tungt over tredive trætte politter, der for kort tid siden er stået meget tidligt op. 
Ned langs havnen sætter de søvndrukne studerende modvilligt tempoet en smule i vejret for at nå den planlagte afgang med hurtigfærgen Perestrojka. Bådens ydre minder, som dens navn og omgivelser, om en trist og kedelig tur nord for grænsen. Vi når dog ikke langt ud af havnen, før vi indser, at der er tale om en helt anden slags sejltur: Bølgerne går højt denne fredag, og foran venter en times rutsjebanetur med en båd, der tror, at den er en flyver. Kort før afgang kom den hvide toast ned som morgenmad. Nu kommer den for enkelte personer decideret op igen, mens den for mange andre med tiltagende kvalme kun er lige ved at lande retur i de små udleverede sorte poser.

For enden af en times søsyge ligger øen Kejo, et centrum i den koreanske skibsproduktion. Her skal vi besøge Daewoo Shipbuilding and Marine Engineering (DSME) på deres værft, der rangerer som det næststørste i verden. Her bygger 30.000 mennesker containerskibe, krigsskibe, u-både og boreplatforme, mens vi på grund af værftets enorme størrelse vises rundt i en bus (som Daewoo naturligvis selv har bygget). Vi har efter rundvisningen glæde af et oplæg ved Mr. Lee, der arbejder som ingeniør i en af de mange afdelinger på værftet. Han fortæller om skibsindustriens store betydning for koreansk eksport og for økonomien generelt, koreansk iværksætter-mentalitet og handlekraft, samt de gældende forhold i den globale skibsindustri. 

Alt sammen let krydret med youtube-videoer af guitarhelte, breakdancere og pigegruppen (med 9 piger!) Girls Generation.

Det officielle besøg slutter af med et meget officielt foto samt endnu en demonstration af koreansk gæstfrihed, idet der med udsigt til hele værftet serveres frokost – Western Style, i dagens anledning.

Tilbage i Kejos lille havn er tågen lettet og bølgerne har lagt sig. Det er således kun naturligt, at færgetrafikken er blevet indstillet for resten af dagen. Med et par telefonopkald får Daewoos repræsentant arrangeret en bus, der allerede dukker op efter kun 20 minutter. Vi har i mellemtiden nydt vejret, som færgerne ikke kunne sejle i, med lidt slikken sol på bådbroen. Hjemturen bliver nu tre timer i drømmeland i stedet for en time i Det Gyldne Tårn, hvilket alle vist er meget glade for. Tak til chaufføren fra Daewoo Bus Services, der valgte at bruge sin fredag aften på at køre os hjem.