Tema om iværksætteri på Altandetlige

Vi har snakket med personer med fingeren på iværksætterpulsen. Spurgt dem hvorfor man bør overveje at blive studerende-iværksætter? Det giver Tine Thygesen, CO-founder i Everplaces.com og Founders House, et bud på i sit indlæg.

Og det er måske slet ikke så svært at komme i gang med plante et iværksætterfrø som studerende. Next Generation er et samarbejde mellem universiteter og organisationer i hovedstadsregionen, med det mål  at styrke studerendes kompetencer, viden og aktivitet inden for entreprenørskab. Vi har derfor bedt Nina Gade, projektleder i Next Generation, om en FAQ om projektet.

Medierne synes også at iværksætteri er interessant og det kan vi nyde godt af på Altandetlige. Berlingske Innovation har lavet en miniserie med arbejdstitlen ”Iværksætterfødekæden”. Her skal vi møde tre personer, der arbejder sammen med spirende iværksættere i Danmark og få deres bud på, hvad der kendetegner de kommende iværksættere og den tid, kultur og muligheder, de forsøger at gribe.

På politstudiet er der blandt jeres medstuderende en masse iværksættere med både store og små projekter. Vi har fundet et par af dem frem og de fortæller om deres projekt, erfaringer og kommer måske med et godt råd eller to.

Temaet vil åbnes med et indlæg fra Søren Hovgaard, om iværksættermulighederne for polit-studerende. Søren underviser i kandidatøvelsen og sommerskolekurset Entrepreneurship på polit og blev i 2011 indstillet til Årets Harald som bedste underviser.

Vi håber i tager godt i mod det nye tiltag. Kom gerne med ideer til kommende temaer.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk