Nu er der ikke længe til, at Polit Case Competition 2017 åbner dørene op for tredje gang i bygning 35 til en spændende og inspirerende weekend for alle økonomi-studerende.
Polit Case Competition er en konkurrence for bachelor- og kandidatstuderende, der skal løse en økonomisk case på otte timer. 40 hold bestående af to til fire personer løser casen lørdag den 1. april og præsenterer løsningen for et professionelt dommerpanel om søndagen den 2. april. Udover æren vil vinderholdet gå fra PCC med 20.000 kr. i hånden. Formålet med PCC er derudover at bygge bro til erhvervslivet og livet efter studiet, og weekenden vil derfor byde på rig mulighed for at blive klogere på, hvad man som nyuddannet økonom kan komme til at beskæftige sig med.
Ny workshop om case-løsning
Som noget nyt i år vil Polit Case Competition afholde en workshop for alle deltagere og interesserede torsdag den 30. marts på CSS. Her vil McKinsey fortælle om case-løsning i praksis, så alle kan få nogle nyttige værktøjer med sig inden weekendens konkurrence. Det er en rigtig god mulighed for både deltagere, der ikke har meget erfaring med case-løsning, og tidligere deltagere til at lære om løsning af cases. Derudover vil der være gratis aftensmad og oplæg fra PCC’s andre partnere til arrangementet.
Et arrangement med faglighed og afslappet atmosfære
Sidste år gik førstepladsen i PCC og dermed præmien på 20.000 kr. til Jesper Bjerre, Jesper Filtenborg og Kenneth Laugesen, der alle læser økonomi på Aarhus Universitet. De tre aarhusinanere tog turen til København for at deltage i Polit Case Competition og anbefaler alle interesserede til at deltage i år:
- Polit Case Competition var et helt fantastisk arrangement med fagligheden i højsædet, men samtidig med en afslappet atmosfære hvor der var plads til alle. Hvis du overvejer det, så gør det!
Forberedelserne til Polit Case Competition er nu i fuld gang og formand Marcus Gand ser frem til et spændende arrangement med forhåbentlig mange deltagere fra 3. semester og op:
- Vi håber, at mange politter vil være interesserede i Polit Case Competition igen i år. De sidste to år har arrangementet været en stor succes, og vi udvider nu antallet af hold fra 30 til 40. Samtidig laver vi en inspirerende workshop med McKinsey, som også er vores casepartner. Vi kan love, at casen i år bliver rigtig spændende og en god mulighed for alle til at prøve kræfter med case-løsning.
Weekenden og tilmeldingen
Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet via hjemmesiden www.politcasecompetition.com. På hjemmesiden kan man læse mere om arrangementet og se det fulde program. Der vil blive serveret mad undervejs samt middag for deltagerne og samarbejdspartnerne lørdag aften.
Søndag formiddag skal deltagerne præsentere deres løsning foran et dommerpanel bestående af repræsentanter fra PCC's partnere, hvorefter 3 hold vil blive udvalgt til en finalerunde. Hvis man ikke kan være med som hold til konkurrencen, bliver der åbnet op for tilskuere til finalerunden fra kl 12.00 om søndagen.
For mere information, se www.politcasecompetition.com eller facebooksiden facebook.com/politcasecompetition
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2