Trængt KU skærer ind til benet

 Omkring 130 medarbejdere på Københavns Universitet (KU) vil senest i løbet af januar næste år blive fyret. Universi tetet er i gang med en større spare runde og må i den forbindelse sige farvel til medarbejdere, forklarer kommunikationschef Jasper Steen Winkel.

"Vi kan ikke sige, om antallet ender på 130, men det er, hvad vi har meldt ud," forklarer universitetets kommunikationschef Steen Winkel til Ritzau. Der er i alt omkring 8000 ansatte på universitetet. 

Sparerunden på 60-70 millioner kroner skal rettet op på et budget med underskud. 

"Vi opererer med et underskud på 21 millioner kroner efter denne her runde," siger kommunikationschefen.

Cirka 20 medarbejdere fyres i Fællesadministrationen. Herudover er det op til de enkelte fakultetsledere at udpege de resterende afskedigeler.

"Hvilke områder, det ellers rammer, vil jeg ikke sige endnu. Det er op til dekanerne," siger Jasper Steen Winkel.

Færre frie basismidler

Universitetsdirektør Jørgen Honoré forklarer til Uniavisen.dk, at underskuddet blandt andet skyldes, at KU står til at modtage 130 millioner kroner mindre i frie basismidler til forskning end ventet i 2008 som følge af det faldende bruttonationalprodukt og den økonomiske krise.

Samtidig bliver renteindtægterne 20 millioner kroner lavere end ventet på grund af et lavere renteniveau, ligesom flere midler på finansloven er bundet til specifikke formål. Herunder er 100 millioner kroner afsat til ansættelse af nye ph.d. studerende.

"Rektoratet og dekanerne beklager situationen. Vi vil gøre vores bedste for, at der bliver kommunikeret rettidigt og løbende, og at den kommende proces bliver så lidt belastende for den enkelte, som det i situationen er muligt," skriver rektor Ralf Hemmingsen ifølge Uniavisen.dk i en orientering om KUs økonomi.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk