UCPH Map - digitalt kort over CSS

Det er også forvirrende at bygning 8 ligger ved siden af bygning 4, og det kan være svært at gennemskue den hurtigste vej til lokale 2.2.02.  Som semesteret er vendt tilbage, er ligeledes forvirringen over de mange lokaler og bygninger på CSS. Men nu er løsningen her: den 1. september 2014 blev det nye digitale kort over Det samfundsvidenskabelige Faktultet lanceret på CSS online.

Det digitale UCPH Map kan bruges af de studerende, ansatte og gæster på CSS til at give et overblik over campusområdet og kan bruges både på computer og på mobiltelefonen.  Den nye app kan altså downloades på mobilen, således at man altid har kortet med sig.

Det digitale kort er både et overblikskort over campus, samtidig med det er en digital guide til at finde et undervisningslokale, den nærmeste læseplads eller studievejledningen. Man indtaster blot lokalenummeret eller lokale kategori i søgefeltet og placeringen af lokalet eller facilititen bliver vist. Samtidig kan man også danne rute til den valgte destination, så UCPH map følger dig til næste time.

Eksterne placeringer

Udover at danne rute fra A til B inde på campus, kan UCPH Map også vise ruter fra en ekstern placering og ind på campus, da kortet er synkroniseret med Google Maps og Rejseplanen. Her skriver man ligeledes sin startadresse, slutplacering og ankomsttid, og man kan vælge om ruten skal vises på cykel, gåben, bus eller tog.

CPH Map er udviklet af Campus Service i samarbejde med SAMF, Kommunikationsafdelingen og Koncern IT på KU samt leverandørfirmaet MapsPeople.

Du kan læse mere om det nye UCPH Map her eller hente kortet direkte i App Store eller Google Play

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk