Hvad er STUKO?
Politrådet arrangerer hvert år to studieture, en stor studietur i efteråret til
en destination uden for Europa og en mindre studietur i foråret til et land
indenfor Europa. En studietur kommer dog ikke ud af en blå luft og kræver
planlægning. STUKO står for STUdietursKOordineringen og består af 5 personer,
der planlægger studieturen. Eftersom den seneste studietur til Brasilien netop
er vel afsluttet, skal der findes 5 nye medlemmer til at planlægge studieturen
i efteråret 2013.
På studieturen i efteråret deltager i alt 30 politstuderende, hvor af 5 er med i EfterårsSTUKO. Turen skal have en max pris på 8000 kr., men ellers er der frie tøjler til at arrangere en studietur, som forhåbentlig giver deltagerne en oplevelse for livet. Studieturenes formål er først og fremmest at give deltagerne et fagligt indblik i en anden økonomi end den danske, kombineret med kulturelle oplevelser. Samtidigt giver studieturene rigtig gode muligheder for at møde andre studerende, på tværs af årgangene.
Hvem kan stille op?
Et godt medlem af STUKO er en person, der har et
stort engagement og er villig til at lægge den nødvendige arbejdsindsats i at
skabe en god studietur med et fedt program, både fagligt og kulturelt. Desuden
er det et krav, at man i løbet af planlægningsperioden jævnligt deltager i
Politrådets møder og aflægger status på arbejdet. Til gengæld er du sikret
bestemmelse og en plads på en studietur, som der er overskudsefterspørgsel på
og vil give dig en fed oplevelse for livet!
Sæt kryds i
kalenderen!
Hvis du har vilje, lyst og tid til at arrangere en fantastisk studietur for dig
selv og dine medstuderende, er der valg til efterårsSTUKO til Politrådsmødet
mandag den 12. november- mødet holdes i Cafélitten. Der er (gratis) mad kl.
18.15, og mødet starter kl. 18.45.
Tidligere medlemmer er efterårsSTUKO2012 og nuværende medlemmer af forårsSTUKO2012 vil deltage på mødet mandag d. 12. november, og det er her muligt at stille uddybende spørgsmål til de garvede medlemmer af STUKO, inden valget afholdes. Derudover vil det gamle EfterårsSTUKO hjælpe det nye i gang.
Vil du vide mere?
Læs mere om STUKO på deres hjemmeside www.STUKO.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til kontakte mig på pdg701@alumni.ku.dk eller kontakte det ”gamle” EfterårsSTUKO på stuko2012@gmail.com.
Hilsen Nanna
Formand for Politrådet
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2