Vil du være med til at arrangere forårets studietur?

Politrådet arrangerer hvert år to studieture: En studietur i efteråret til en destination oftest udenfor Europa og en studietur i foråret oftest til lande inden for Europa.

Eftersom den seneste studietur til skattely i Luxembourg, øl i Bruxelles og et frit marked for det hele i Amsterdam netop er afsluttet, skal der findes 4 nye medlemmer til at planlægge studieturen til foråret 2016.

På studieturen i foråret deltager i alt 25 politstuderende, hvoraf 4 er med i ForårsStuKo. Turen har en maks. pris på 5000 kr. pr. deltager. Studieturene giver deltagerne en stor oplevelse, perspektiv på det lærte og er en god mulighed for at møde andre studerende på tværs af årgangene. Studieturene har et fagligt program, som StuKo bestemmer, udover at de selvfølgelig er med til at bestemme destinationen. 

Så hvis du har vilje, lyst og tid til at arrangere en fantastisk studietur for dig selv og dine medstuderende, er der valg til ForårsStuko 2016 til Politrådsmødet mandag d. 27. april i Cafelitten. Der er gratis mad kl. 18.15, og mødet starter kl. 18.45.

Tidligere medlemmer er ForårsStuKo og nuværende medlemmer af EfterårsStuKo vil deltage på mødet, og det er her muligt at stille uddybende spørgsmål til de erfarne medlemmer af StuKo, inden valget afholdes.

Et godt medlem af StuKo er et medlem, der har et stort engagement og er villig til at lægge en arbejdsindsats for at skabe fede udflugter og skaffe legater. Desuden er det et krav, at man jævnligt deltager i Politrådets møder og aflægger status på arbejdet. Til gengæld er du sikret en plads på en studietur, der ellers er overskudsefterspørgsel på, og en fed oplevelse for livet!

Læs mere om StuKo på politrådets hjemmeside www.politrådet.dk/stuko.

Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til kontakte Politrådet på politraadet@econ.ku.dk.


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk