Vi nærmer os slutningen på semesteret og dette betyder at en ny gruppe af udvekslingsstuderende er på vej til København. Af denne grund leder vi efter søde og åbne mennesker som har løst til at give disse udvekslingsstuderende en varm velkomst. Vi håber virkelig, at du kunne tænke dig at blive mentor for en udvekslingsstuderende.
Som mentor vil du få ansvar for en udvekslingsstuderende. Dette er ikke en stor opgave. Vi forventer dog, at du vil være i kontakt med din mentee før han/hun kommer til Danmark, at du eventuelt vil hente dem i lufthavnen og at du yderligere vil sikre at din mentee finder sig godt til rette i Danmark. De første par uger er virkelig vigtige da det kan være let forvirrende for en nyankommen, at skaffe CPR nummer, bankkonti og finde ud af det offentlige transportsystem. Hvor meget tid du herefter bruger sammen med din mentee er op til dig selv.
Hvis du har præferencer i forhold til din mentee så som alder, uddannelsesniveau eller lignende, skal du være velkommen til at skrive det i din ansøgning.
Som mentor i IMECO vil du ud over at møde mennesker fra hele verden, få mulighed for at deltage i vores arrangementer. I løbet af dette semester har vi holdt intro-fest med Thai mad, været til middag på Nørrebros bryghus, været i tivoli og haft en afskedsfest med middag (konfiteret and).
At være mentor er en af de letteste måder at møde nye mennesker fra hele verden. Hvis i er to personer der skriver jer op som mentorer bliver det sandsynligvis endnu sjovere at deltage i vores events.
Hvis du er interesseret i at blive mentor eller har spørgsmål i forhold til det at være mentor, kan du skrive til os på imentor@econ.ku.dk.
I din mail skal du yderligere notere dine præferencer i forhold til din mentee.
Mange gode hilsner og ønsker om en herlig sommerferie
IMECO (the International Mentor Coordination)
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2