Baggrunden for udfordringen er, at vi hos Incentive mener, at man kan opnå store gevinster vha. nudging. Nudging handler om at skubbe folks beslutninger i en bestemt retning, uden det bliver mere omkostningsfuldt for den enkelte at vælge anderledes.
Vi fik rigtig mange gode besvarelser. Tak for det! Vi har vurderet, at følgende var de to bedste:
Vinderne af 1.-præmien (middag for to på MASH) er Peter Mølgaard Pallesen og Adam Harlang Meyer. Deres forslag udspringer af, at der i dag er et stort optag på en række studier, hvor der er stor sandsynlighed for at ende i arbejdsløshed efterfølgende. Peter og Adam pointerer, at arbejdsløshed i sig selv er omkostningsfuldt for samfundet, samt at arbejdsstyrken bliver mindre produktiv, når folk uddanner sig til andre jobs end dem, de ender med at bestride. For at hjælpe folk til at træffe et uddannelsesvalg, der både er mere samfunds- og privatøkonomisk fordelagtigt, foreslår de, at man kan angive den fagspecifikke arbejdsløshedsrate sammen med adgangskvotienterne for forskellige uddannelser. Tiltaget vil muligvis være endnu mere effektivt, hvis det kombineres med tal for forventet livsindkomst for forskellige studieretninger.
Forslaget vinder, fordi det har en stor potentiel økonomisk gevinst for både individet og for samfundet. Samtidig lever forslaget op til kriteriet om, at det ikke bliver mere omkostningsfuldt for den enkelte at vælge, som man ønsker.
Vinderen af 2.-præmien (6 flasker god vin) er Line Plantener med forslaget om årligt aktivt tilvalg af afdragsfrihed på afdragsfrie lån.
Vinderne har fået direkte besked.
Vi takker den spændende læsning, og vi glæder os til at stille nye økonomiske udfordringer.
Med venlig hilsen
Incentive
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2