Er du vores nye studievejleder?

Der kan være mange situationer, hvor man som politstuderende får behov for at tale med en studievejleder.

Og spørgsmålene i studievejledningen favner bredt:
Hvad gør jeg, når jeg er dumpet to fag på 2. år?
Hvilke valgfag skal jeg vælge?
Jeg har i længere tid været syg – hvad betyder det for mine studier?
Hvor foregår øvelsestimerne i Mikro 2?
Skal jeg vælge at læse økonomi eller statskundskab?

Det er bare en lille brøkdel af den type spørgsmål, studievejlederne står overfor. Derudover er studievejledningen ansvarlig for løbende formidling af informationer om studiet, og de arrangerer en række arrangementer og oplæg som f.eks. åbent hus, fagintroduktion, rustursoplæg etc.

Studievejledningens force er en stor grundviden om studiets faglige indhold og opbygning. Derfor er de det oplagte sted at henvende sig, når du har spørgsmål eller problemer. Og hvis de ikke har svaret med det samme, finder de ud af det eller sender dig videre til rette sted.

Lige nu mangler studievejledningen en dygtig kollega. Det er en fleksibel arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver, godt teamwork og stort ansvar. Du skal kunne holde mange bolde i luften, men så får du også en god løn.

Læs stillingsopslaget på studiets hjemmeside.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk