Nyt studie: datalogi-økonomi

Svar på indlæg
Af Jens S @ 18 apr. 2019 19:29

Hej alle, 
Jeg skal vælge studie til sommer, og jeg er faldet over den nye bacheloruddannelse datalogi-økonomi på KU. Jeg har, som kommende studerende, naturligvis ikke samme indsigt i både økonomistudiet (eller datalogistudiet) og brancherne som man kommer ud i bagefter, som mange af jer har. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jeres input til, hvilke fordele/ulemper I ser ved denne nye bacheloruddannelse. Man kan vælge at læse videre på kandidatuddannelsen i Økonomi eller Datalogi, når man er færdiguddannet som bachelor. 
Når jeg læser beskrivelsen af uddannelsen, så får jeg det indtryk at den er rettet mod fintech-området, men spørgsmålet er, om man ikke er bedre stillet som 'ren' datalog eller økonom. Hvad er jeres tanker om dette?

Tusinde tak fordi I har taget jer tid til at læse mit indlæg.

Med venlig hilsen

Jens

Svar og citér
Jens S

Jens S

Antal indlæg: 5
Medlem siden: d. 21. march
Af Hans Lehmann @ 20 apr. 2019 13:06

Hej 


Jeg har også selv undersøgt informationer om uddannelsen, derfor vil jeg anbefale dig at læse følgende: 

Her er nogle tanker, jeg har gjort mig angående Datalogi-økonomi:
Signalværdien af uddannelsen er selvfølgelig svær at spå om, da det er en helt ny kombinationsuddannelse. Signalværdien for både Polit og Datalogi er jo stærk såvel i Danmark som i udlandet. 

Når det så er sagt, er det trods alt "kun" en bacheloruddannelse, og i Danmark er der kutyme for at tage kandidaten med, hvorved man alligevel ender med enten titlen MSc Economics eller MSc CS. Men værktøjerne fra den tværfaglige profil, man opnår fra bachelordelen, kommer under alle omstændigheder til gavn på kandidatdelen - må man formode.

I og med man skal nå at opnå en vis viden på 3 år inden for to felter, er der skåret pensum væk fra begge fagfelter. Bl.a. inden for det økonomiske felt kan man argumentere for, at der forsvinder noget af den intuitive del, fordi man umiddelbart kun har de kvantitative fag (jf. uddannelsesopbygningen). 


Vh
Hans Christian

Svar og citér
Hans  Lehmann

Hans Lehmann

Antal indlæg: 2
Medlem siden: d. 08. january
Af Jakob Grundberg @ 24 apr. 2019 01:39

Hej.

Det kommer lidt an på dine egne færdigheder, men personligt ville jeg kun læse datalogi hvis jeg virkelig gerne vil arbejde med IT-udvikling for dets eget skyld.

Hvis du derimod blot ser programmering som et redskab du kan benytte for økonomiske og finansielle formål, så ville jeg nok bare vælge at studere polit eller matematik-økonomi og så kan du altid selvstudere programmering: det er altså ikke særlig svært stof, og computer-science er generelt meget populært globalt så der er en masse selvlæringsmuligheder på internettet, kurser på coursera, youtube-videoer, bootcamps, etc., etc. 

De fleste programmører i verden er af samme grund sjældent formelt uddannet i compscience, de har bare selv lært at kode.

Svar og citér
Jakob Grundberg

Jakob Grundberg

Antal indlæg: 4
Medlem siden: d. 23. april
Af Anders Munk-Nielsen @ 26 apr. 2019 11:07


Svar og citér
Anders Munk-Nielsen

Anders Munk-Nielsen

Antal indlæg: 42
Medlem siden: d. 01. june 2011
Af Anders Munk-Nielsen @ 26 apr. 2019 11:08


Svar og citér
Anders Munk-Nielsen

Anders Munk-Nielsen

Antal indlæg: 42
Medlem siden: d. 01. june 2011
Af Anders Munk-Nielsen @ 26 apr. 2019 13:21

Hej Jens (og andre)

[tredje gang er lykkens gang, håber teksten kommer med denne gang] 

Jeg har været med til at designe uddannelsen, så jeg er nok lidt biased :)

Kort fortalt, så vil en dat-øk’er være særligt godt egnet til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og datalogi, og mindre egnet til de felter, som ikke overlapper. 

Dvs. fx opgaver der kræver brug af store datasæt eller beregningstunge opgaver. Dvs. større analyseopgaver fx for ministerier eller store virksomheder. Men også automatisering, såsom at skrive algoritmer til at handle eller prisrobotter. 

Derudover er der felter, hvor teknologi og økonomi er smeltet helt sammen. Fx kryptovalutaer - det er svært at forstå bitcoins dybt uden at forstå både den teknologiske løsning såvel som monetær teori. Men også deleøkonomi og andre markedspladser, der er muliggjort af online platforme (airbnb, uber, eBay). De markeder opfører sig ret anderledes fra traditionelle markeder, og algoritmer/apps spiller en stor rolle som aktive markedsdeltagere. 

Som det bliver nævnt, er der skåret noget fra for at gøre plads. Fx er der færre valgfag (dog stadig 4 på tredje år). Derudover er samfundsbeskrivelse, økonomisk historie og erhvervsøkonomi skåret. Dvs. man får ikke samme overblik over nationalregnskabet og centraladministrationen, og så vil man heller ikke få samme indsigter i regnskaber. 

Til gengæld får man en formel træning i programmering, algoritmer og programmeringssprog. Jeg er selv autodidakt men arbejder i computational Economics empirisk. Det er meget svært og tidskrævende selv at lære sig god kodestil og få en dyb forståelse for seriøse programmeringsværktøjer. Lidt på samme måde som ikke-økonomer har meget svært ved at forstå økonomi ud fra wikipedia og youtube uden formel træning. Derfor vil man stå langt stærkere i de felter. Dermed ikke sagt at man ikke kan læse ting op på egen hånd. Lige så vel som at man godt selv kan læse op på de ekstra økonomiske fag man mangler. Det er bare noget andet st få det ind med den akademiske modersmælk - de ting lagrer sig dybere. 

Når det så er sagt kan man jo vælge bagefter at læse kandidat på polit og tage ekstra specialisering i økonomi der. 

Jeg håber det hjælper. 

Svar og citér
Anders Munk-Nielsen

Anders Munk-Nielsen

Antal indlæg: 42
Medlem siden: d. 01. june 2011