Sticky: Sådan spørger du om hjælp

Svar på indlæg
Af Patrick Kofod Mogensen @ 24 mar. 2014 16:33

Velkommen i dette nye fantastiske underforum i Altandetlige.dks debatsektion. Det er her du kan diskutere programmer, scripting og programmering, men også her du kan spørge om hjælp.

Hjælpetråde kan hurtigt blive forvirrende, og især spørger har ansvaret for at gøre det konkrete problem klart fra starten af. Derfor denne tråd. Jeg vil kort opridse en række forhold man skal være særligt opmærk på når man spørger.

Reducer problemet til et MWE (minimal working example)

Dette går i al sin enkelthed ud på at reducere sit problem til et eksempel der er så simpelt som muligt. Det er svært at hjælpe med et LaTeX-dokument hvor sidehovedet opfører sig underligt, hvis der er indlæst 20 ekstra pakker, og der iøvrigt er 30 siders tekst. Vis problemet i et så simpelt setup som muligt, og det er nemmere at hjælpe. Ofte kan denne process med at lave et MWE løse problemet i sig selv - man finder simpelthen fejlen selv. Vedlæg gerne et datasæt eller kode til at genere syntetisk data hvis det er nødvendigt for at fremprovokere fejlen.

Det er på nuværende tidspunkt ikke optimalt at indsætte kode direkte i vores forum, så brug en af de mange muligheder der er på nettet, fx http://pastebin.com/.

Hvad er fejlen og hvad er målet?

Skær ud i pap hvad du gerne vil opnå. Sammen med et MWE giver dette super mulighed for at andre kan præsentere en løsning som virker. Ofte kan en fejlmeddelelse stamme fra mange kilder, og et eksempel på den kode du bruger (eller de ting du trykker på), samt viden omkring hvad du vil opnå, kan gøre det enormt meget nemmere at løse problemet.

Med de to råd er jeg sikker på der nok skal være god mulighed for at få en masse god hjælp i dette forum.

Patrick

Svar og citér
Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen

Antal indlæg: 554
Medlem siden: d. 29. january 2011