Fremtidens jobmuligheder for økonomer mm

Svar på indlæg
Af Ras Larsen @ 5 jan. 2016 23:02

Hej,

Jeg skal snart til at vælge uddannelse, og overvejer kraftigt at læse økonomi. Især et job i den finansielle sektor er en af mine store drømme.

Dog synes jeg man læser en del forskellige artikler omkring computere, som kan overtage en stor del af det arbejde, som nu her varetages af folk i den finansielle sektor. Særligt aktiehandel og sådan får jeg et indtryk af, at det er en usikker vej at gå.

Jeg vil derfor spørge Jer herinde, som er i "miljøet" og høre hvad Jeres indtryk er.

Dette vil være en stor hjælp for mig.:)

Hilsen

Rasmus

Svar og citér
Ras Larsen

Ras Larsen

Antal indlæg: 6
Medlem siden: d. 05. january 2016
Af Jakob Saugbjerg Kristensen @ 6 jan. 2016 23:53

Hej Ras,

Det korte svar er at universitets-uddannede økonomer er ret priviligerede med jobmuligheder. Du kan evt. bare tage et blik på de jobopslag der er på denne side.

Selv under de værste år har vi, så vidt jeg ved, ikke rigtig kunne svinge os op til en dimittendledighed på mere end et par procent.

Hvordan det helt konkret ser ud for folk der handler med aktier i den finansielle sektor ved jeg ikke, men jeg vil nok ikke være bekymret for jobudsigterne med en cand.polit i bagagen.

Svar og citér
Jakob Saugbjerg Kristensen

Jakob Saugbjerg Kristensen

Antal indlæg: 592
Medlem siden: d. 27. may 2011
Af Ras Larsen @ 7 jan. 2016 18:30

Hej Jakob,

Først og fremmest mange tak for svaret.

Men hvis vi udvider og siger den finansielle sektor i sin helhed, hvordan ser det så ud der? 
Jeg tænker dog, at en del af det arbejde en økonom laver, burde da ikke sådan lige kunne erstattes af en computer? For det er vel ikke altid, at svaret man søger, og det arbejde økonomen foretager, er så eksakt, at det ville kunne automatiseres?

Ved godt, at spørgsmålene er lidt "halv-mystiske", men jeg prøver blot at undersøge mulighederne. (Måske lidt for meget)...

Svar og citér
Ras Larsen

Ras Larsen

Antal indlæg: 6
Medlem siden: d. 05. january 2016
Af Jakob Saugbjerg Kristensen @ 8 jan. 2016 12:03

Jeg er overbevist om, at du ikke skal frygte at computere har overtaget økonomers arbejde i den finansielle sektor om 5-10 år. Så lad være med at tænke mere over det. 

I stedet ville jeg nok se lidt mere på forskellene på mat-øk, polit og HA-almen, hvis du er sikker på, at du gerne vil arbejde i den finansielle sektor. Tag eventuelt et kig på Christian Stassens glimrende artikel om hvilke typer af stillinger økonomer (og andre) har og hvad de kræver af forudsætninger. Den er godt nok skrevet til polit-studerende der overvejer om de skal tage nogle flere fag på Matematik-Økonomi, men jeg tror også den vil kunne svare på nogle af dine spørgsmål.

http://altandetlige.dk/fagligt/finansiering-,-skal-gribe-an-2063

Svar og citér
Jakob Saugbjerg Kristensen

Jakob Saugbjerg Kristensen

Antal indlæg: 592
Medlem siden: d. 27. may 2011
Af Mikael Olai Milhøj @ 9 jan. 2016 18:46

Det kommer jo an på, hvad du mener, når du siger, at du vil arbejde med i den finansielle sektor. Det er jo meget bredt. Det lyder til, at du gerne vil arbejde med de "finansielle markeder". Her tror jeg ikke, du skal være bekymret for, at der ikke er jobmuligheder. Men det er klart, at kravene er blevet stærkere med tiden, hvor kompleksiteten er steget betydeligt (og reguleringen!).

Svar og citér
Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj

Antal indlæg: 158
Medlem siden: d. 06. september 2010
Af Ras Larsen @ 9 jan. 2016 19:38

Ja okay. Så er jeg lidt mere tryg. Det er ved de finansielle markeder jeg især havde i tankerne. Det finder jeg meget spændende. Men hvad er der ellers af muligheder i det finansielle, som netop en universitetsøkonom kan finde arbejde i?

Mange tak for Jeres svar.

Svar og citér
Ras Larsen

Ras Larsen

Antal indlæg: 6
Medlem siden: d. 05. january 2016
Af Mikael Olai Milhøj @ 10 jan. 2016 16:58

Ras Larsen sagde:

Ja okay. Så er jeg lidt mere tryg. Det er ved de finansielle markeder jeg især havde i tankerne. Det finder jeg meget spændende. Men hvad er der ellers af muligheder i det finansielle, som netop en universitetsøkonom kan finde arbejde i?

Mange tak for Jeres svar.

Min pointe er bare, at den finansielle sektor er andet end direkte handel med værdipapirer. Der er utroligt mange led i værdikæden, og vi har universitetsøkonomer ansat i mange af dem.

Du kan f.eks. læse nogle af Danske Banks førsteårsjob her: http://www.danskebank.com/en-uk/careers/Students/Pages/First-Year-Opportunities.aspx
(Konceptet er det samme som et graduate, udover du i disse stillinger bliver mere specialiseret. Vores graduatevindue er desværre lukket, så kan ikke linke til beskrivelsen af vores mere "generalist" orienterede førsteårsjob)

De andre store banker har tilsvarende programmer. Måske skal du holde øje med jobmarkedet? Det er nok den bedste måde at finde ud af, om det lyder som noget for dig. 

Svar og citér
Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj

Antal indlæg: 158
Medlem siden: d. 06. september 2010
Af Ras Larsen @ 18 jan. 2016 18:07

Endnu en gang tak for svarene!

Jeg har lige et spørgsmål mere:

Når der indenfor den finansielle sektor, sidder en økonom og følger markedet eller nogle bestemte virksomheder (hvis der er nogle der gør det) og så skal analysere virksomhederne/markederne, bruger han så bare en computer, som han måske taster nogle oplysninger i og den så laver resten? Eller bruger økonomen/markeds analytikeren nogle matematiske modeller og laver nogle udregninger, som en hver ikke økonom ikke vil kunne.?

Håber I forstår spørgsmålet - Det er lidt kringlet. 

Svar og citér
Ras Larsen

Ras Larsen

Antal indlæg: 6
Medlem siden: d. 05. january 2016
Af Mikael Olai Milhøj @ 18 jan. 2016 21:31

@Ras

Du er lidt inde i sagens kerne. Hvad en økonom laver kan være meget forskelligt. 
Nogle laver selskabsspecifikke analyser (eller sektorer). Det er jo vigtigt for f.eks. aktievurderinger. Det er ikke mit speciale, men det er jo en blanding mellem økonomisk forståelse fra studiet, udvikle modeller og så erfaring/"mavefornemmelser". Hvis modellerne er meget komplekse, så er det ikke økonomer, men "kvanter", der udvikler dem. De har typisk en anden baggrund. Datalogi, fysik, matematik, you name it. Man skal dog huske på, at Danmark i virkeligheden er et obligationsland og knap så meget et aktieland. 

Jeg vil da mene, at økonomer kan noget, som ikke-økonomer ikke kan. Men det er jo langt fra det samme som, at man har ret. 

Prøv at læse lidt f.eks. her: http://www.danskebank.com/en-uk/careers/Students/Pages/First-Year-Opportunities.aspx
Der kan ud se, hvilke job vi tilbyder pt. for nyuddannede. Det kan måske give dig et indblik. Tjek f.eks. Equity Derivatives og Corporate Finance. 

Svar og citér
Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj

Antal indlæg: 158
Medlem siden: d. 06. september 2010
Af Peter Nielsen @ 22 jan. 2016 11:03

Hvis det du spørger om er, om det bliver sværere at blive dealer/trader hos en bank i fremtiden, så må svaret klokkeklart være ja - især her i København. Corporate finance (M&A), er der formentligt mere i, idet arbejdet her ikke på samme måde kan klares af computere. 

De stillinger der stadig er som dealer/trader, og der fortsat vil eksistere, varierer også en del i hvor attraktive de er. Som dealer er det de mere "komplekse" produkter, der for de store banker herhjemme tjenes penge på - og som deraf har de bedste fremtidsudsigter for karrieren - sådan var det i hvert fald da jeg for et par år siden var hos en af de store, og man slagtede FX-spot afdelingen.

Ovenstående er salgssiden af markedet, men du burde også tænke over købssiden. Kapitalforvaltere, hedge funds osv. - her er det de mere langsigtede investeringer, og man gør sig således mindre sårbar overfor at algoritmerne kommer ind over handelsbeslutningerne. I Danmark er det steder som Danske Capital, Nordea Asset Management og BankInvest - særligt sidstnævnte har været kendt for at have nogle fede studiejobs, der kan lede over i en god fuldtidsstilling efter endt uddannelse. 

Mht. uddannelse kan polit være rigtig fint - alternativt matematik-økonomi. CBS er også en mulighed, hvor det nok vil være bedst at ende ud med en cand. merc. fir eller cand. merc. mat. 
Og så handler det i øvrigt ellers bare om at få topkarakterer fra dag 1. Konkurrencen er benhård til den slags jobs. Nordea Markets og Danske Markets tilbyder typisk enkelte front office studiejobs mens du studerer, og dem er det bare med at gå efter når de er der. Dertil vil det være en rigtig god idé at gå efter et summer internship hos en investeringsbank i eksempelvis London, når den mulighed byder sig. Det kan være en vej til en analyst-stilling. 

Svar og citér
Peter Nielsen

Peter Nielsen

Antal indlæg: 7
Medlem siden: d. 01. february 2011
Af Ras Larsen @ 26 jan. 2016 20:48

Frederik Høngaard sagde:

Okay, men er der også en kæmpe konkurrence på de andre jobtitler i finansverdenen?  F.eks. dem som analysere virksomheders regnskaber, aktiemarkedet osv? Og dem vil man vel ikke kunne erstatte af smart software, da man vel skal bruge en form for intuition som en økonom besidder.

Svar og citér
Ras Larsen

Ras Larsen

Antal indlæg: 6
Medlem siden: d. 05. january 2016
Af Christian Stassen @ 27 jan. 2016 01:26

Ras Larsen sagde:

Okay, men er der også en kæmpe konkurrence på de andre jobtitler i finansverdenen?  F.eks. dem som analysere virksomheders regnskaber, aktiemarkedet osv? Og dem vil man vel ikke kunne erstatte af smart software, da man vel skal bruge en form for intuition som en økonom besidder.

Dit spoergsmaal er i mine oejne "forkert": vil jobs blive erstattet af computere i aarene fremover? Svaret er ja, men husk at menneskejobs er blevet erstattet af maskiner siden tidernes morgen.

Spoergsmaalet burde vaere: vil polit jobs (isaer i den finansielle sektor) blive erstattet af computere i hoejere omfang end andre jobs? svaret paa dette spoergsmaal er svaerere at hitte ud. Advokater bliver erstattet af maskiner i USA (til at lave opslag, en stor del af junior advokaters job). revisorer bliver erstattet af maskiner der kan opgoere et regnskab paa sekunder. tradere osv bliver erstattet af maskiner der kan handle hurtigere og mere praecist. 

Nogle siger "the singularity is near", dvs den dag hvor computere er "klogere" end mennesker. Den dag er alle jobs "vaek". Hvilke jobs overlever laengst? Who knows, men jeg har pt ikke set en trend der goer oekonomer mere overfloedige end andre.

Svar og citér
Christian Stassen

Christian Stassen

Antal indlæg: 71
Medlem siden: d. 07. june 2011
Af Ras Larsen @ 2 feb. 2016 13:26

Mange tak for alle de svarene.

Jeg må se hvad jeg vælger når den tid kommer. Jeg har fundet flere spændende områder i den finansielle sektor, som ikke omhandler handel med værdiparpier. 

Svar og citér
Ras Larsen

Ras Larsen

Antal indlæg: 6
Medlem siden: d. 05. january 2016