Doing Business In 2019

Doing Business In (DBI) er Djøfs årlige Case Competition og studietur, som organiseres af Djøf og fire udvalgte frivillige i tæt samarbejde med Novozymes og The Boston Consulting Group (BCG). Siden 2006 har DBI rejst på tværs af kontinenter, og i 2019 går turen til Brasilien.

I løbet af to uger vil tredive udvalgte studerende fra forskellige baggrunde opleve virksomhedsbesøg, workshops med BCG og Novozymes, og ikke mindst sociale arrangementer med andre topstuderende.  De studerende får mulighed for at lære om udfordringer og muligheder i at drive virksomhed i udlandet, og derved opbygge en særlig forståelse og indgangsvinkel til Brasilien. Som en fast del af turen konkurrerer de studerende afslutningsvis i en kompleks 24-timers real-life case fra Novozymes i Brasilien, hvor de undervejs vil få rådgivning, feedback og værktøjer fra BCG og Novozymes eksperter.

Turen foregår i påsken fra den
5-20. april i 2019. Før afrejse afholdes der et præ-seminar i København, hvor de studerende får mulighed for at lære mere om Novozymes. Derudover besøger de BCG’s kontor i København, hvor de vil få værktøjer til case-løsning og blive trænet i præsentationsteknik. En uge efter hjemkomst findes vinderen i finalen af case-konkurrencen ved en festlig finaleaften. Her præsenterer case-holdene deres løsning foran et erfarent dommerpanel bestående af repræsentanter fra Novozymes og BCG.

Tilmelding er forbeholdt studerende, som er medlem af Djøf.

Der er infomøde hos Djøf torsdag den 22. november klokken 17-18.30. Læs mere her.

Ansøgningsfristen er den 1. december.

LÆS MERE HER

Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk