Hvem modtager Nobelprisen i økonomi 2015?

Når den svenske nationalbank i morgen for 46. gang offentliggør, hvem årets modtager af nobelprisen i økonomi (Eller The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel for at være præcis) skal være, er det med et bredt felt af mulige modtagere. Sidste års modtager Jean Tirole for sin forskning om market power og regulering kom som en overraskelse for de fleste, og det bevirker for buddene på årets modtager. 

På et område var Jean Tirole dog ganske typisk for en modtager af nobelprisen i økonomi - nemlig sin alder. Når der skal gættes på mulige modtagere kommer tre ræsonnementer ofte op. Hvad er den mulig modtagers akademiske bedrifter samt hvad er dennes alder - man kan sige, om det er denne kandidats 'tur' til at blive hædret. Det tredje ræsonnement er, at siden prisen skiftevis uddeles på forskellige forskningsområde, skal man gisne om dette års forskningområde for at gætte på dette områdes foregangsmænd. 

Favoritterne
Endogen vækstteori kan være forskningsområdet, hvor årets modtager skal findes. Det mangler ikke på kandidater; Paul Romer, Philippe Aghion+Peter Howitt, Robert Barro. Poul Schou udtaler "Inden for endogen vækstteori er dels Paul Romer, dels Philippe Aghion sammen med hans medforfatter Peter Howitt oplagte navne som nogle af forskningsområdets grundlæggere. Et tredje navn, der i mange år har været nævnt som Nobel-kandidat uden indtil videre at have fået titlen, er Robert Barro, som har givet bidrag inden for en række områder, herunder også vækstteori – selvom sådan en alsidighed ikke nødvendigvis er en fordel i Nobelsammenhæng." 

Henrik Jensen tilføjer om Paul Romer, at "Måske har Romer dog sat sig selv lidt på pause ved for nylig åbenlyst at kritisere højt profilerede forskere (blandt andet Nobelpristager Lucas) for usømmelig omgang med matematik. Hans såkaldte 'Mathiness' kritik, som går på, at mange bruger matematik som skødesløs camouflage for usammenhængende ideer og analyser." Det kan videre tale imod Paul Romer, at han er under 60 og derfor sagtens kan modtage prisen senere. 

Et andet muligt forskningsområde er miljøøkonomi, hvor Martin Weitzman og William Nordhaus skal fremhæves for "en række vigtige og banebrydende bidrag inden for en række miljøøkonomiske emner, ikke mindst inden for klimaøkonomi." udtaler Poul Schou.  

Adfærdsøkonomi kan også være forskningsområdet, hvor årets modtager skal findes. I så fald er Ernst Fehr et godt bud, mener Peter Erling Nielsen. 

Et andet muligt emne for prisen er Angus Deaton eventuelt sammen med Anthony Atkinson for sit arbejde inden for ulighed og sundhedsøkonomi. Peter Erling Nielsen udtaler, at han er "kendt for bidrag inden for forbrugsteori og har på det seneste drejet sin forskningsinteresse mod måling af sundhed i især udviklingslande." Hertil kommer alderseffekten igen i spil, da Angus Deaton er 69 år. 

Hvis man skal gå all-in på alderseffekten er William Baumol et god bud for prisen med sin alder på 93 år. William Baumol kan tilskrives "Baumol-effekten om forskellen på produktivitetsvækst i industri og service, Baumol-Tobin-modellen for pengeefterspørgsel og en række andre bidrag inden for en lang række områder" siger Poul Schou. 

Outsideren
Hvis man skal gisne om en dark horse peger Peter Erling Nielsen i retning af norske Agnar Sandmo for sin "
grundlæggende fremstilling af miljøøkonomi. Man kunne forestille sig, at en eventuel motivation ville nævne, at Agnar Sandmo har en særlig evne til at fremstille ting klart og forståeligt." udtaler han.

Årets modtager(e) af prisen offentliggøres i morgen, mandag d. 12 oktober, klokken 13:00.

Virksomheder

Faktaboks

Altandetlige har spurgt følgende økonomer

  • Peter Erling Nielsen, Lektor Emeritus og tidligere studieleder
  • Poul Schou, Chefkonsulent i DØRS
  • Henrik Jensen, professor i økonomi ved Økonomisk Institut Københavns Universitet

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk