Vil du fortælle om dit speciale i radioen?

Anna Cecilie Friis Bach

5 år med mikro, makro og økonometri afsluttes med måneders fordybelse i et speciale, som ofte ikke bliver læst af andre end lige de to som give bedømmelsen. Det synes P1 er en skam. Du er derfor inviteret til fortælle deres lyttere om dit speciale!

Hvert år afleveres der tusindvis af specialer på landets universiteter og andre højere læreanstalter. For langt de flestes vedkommende ender specialet på en støvet hylde efter at være evalueret af to sæt øjne. Det mener P1 Eftermiddag er ærgerligt – de finder det forfriskende, at specialet ofte er skrevet ud fra kandidatens lyst til at dykke ned i et nicheområde. De tror på, at der ligger en masse god og anderledes viden skjult i specialerne. Det er her at nyuddannede cand.politter kan komme ind i billedet. 

En mulighed for at dele sin viden
P1 Eftermiddag ønsker at give specialerne den opmærksomhed, de har fortjent – og samtidig give lytterne en indsigt i et stofområde, de måske ikke i forvejen vidste, var vigtigt og spændende. Så er det op til dig at overveje om netop dit speciale fortjener en tur i æteren. 

Derfor vil P1 Eftermiddag rigtig gerne høre fra dig, hvis du har skrevet et speciale inden for det seneste år, og du tænker, at det kunne være sjovt at komme i radioen og præsentere det.  Et speciale-interview vil have en varighed på omkring 10 minutter, hvilket giver dig god mulighed for at få formidlet din unikke viden og vise omverdenen, at du er specialist på et helt særligt fagområde. Hvis det er dit speciale som bliver udvalgt vil du blive kontaktet af en af deres reportere.

Radioprogrammet allerede begyndt på de første interview af nyuddannede som fortæller om deres specialer. Programmet sendes hver onsdag, og i sidste uges program fortalte Emir Degirmenci fra Sociologi på Københavns Universitet om hans speciale: "Når man hacker de store er det smartest at være anonym" - Anonymous- en social bevægelse? Du kan også høre med i eftermiddag, når P1 eftermiddag sender mellem 14-16. 

Forudsætninger for dit speciale
·  Specialerne skal være af en god kvalitet. Som udgangspunkt ser vi efter specialer, der har fået 10 eller 12 i bedømmelse.

·  Specialerne skal som udgangspunkt være inden for vores ramme (kultur- og samfundsstof), men de må gerne udfordre rammen eller have et andet udgangspunkt (ex. et DTU-speciale om robotter, hvor man aner en samfundskonsekvens)

·  Specialerne skal være nye (bedømt inden for de seneste 12 måneder)

Send max. En halv A4-side med titlen på dit speciale, dit studies navn samt den overordnede problemformulering og konklusion til p1specialisterne@dr.dk  Du er også velkommen til at ringe på 40 40 65 86, hvis du har nogle spørgsmål.


0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger