Skal du prøve kræfter med BCG's Women Mentorship Program?

Line Plesner er Associate hos BCG, og tidligere mentee i deres Women Mentorship Program. BCG er i øjeblikket på udkig efter nye mentees til deres program, og Line fortæller i den forbindelse mere omkring programmet nedenfor.

Hvorfor søgte du BCG’s Women Mentorship Program?

Jeg søgte under 3. semester af min bacheloruddannelse, hvor jeg stod midt i alle de mange muligheder og tilbud, man bliver præsenteret for som studerende – både på og udenfor universitetet. Det virkede derfor virkelig tiltalende at møde én, der havde gennemgået alt det, som jeg selv stod midt i, og samtidig få mulighed for at møde andre studerende med samme interesser og drømme som mig selv.

BCG’s Women Mentorship Program

Hvad har du lært af at være med i programmet?

Jeg lærte virkeligt meget af at være med i WMP – både konkrete og faglige læringer, men jeg lærte også inspirende rollemodeller og peers at kende. De forskellige workshops og case sessioner hjalp mig med at dygtiggøre mig indenfor case solving, og gjorde mig klar til mit interview ved BCG. Derudover fik jeg stor indsigt i forskellige karriereveje og de mange muligheder, der følger med at arbejde i consulting.

Et godt råd, hvis man gerne vil søge?

Mit bedste råd er bare at søge! Gør dig umage med dit cover letter, der giver dig mulighed for at beskrive hvad du håber på at få ud af at være med i programmet, og hvad du planlægger at bidrage med. Ræk ud til nuværende konsulenter eller recruting teamet ved BCG med eventuelle spørgsmål, eller andre i dit nærværk som du ved har viden om eller erfaring med consulting.

Hvem kan søge om at være med i programmet?

Som en del af programmet får man en jobsamtale med BCG, hvor man har mulighed for enten at få et praktikophold som Visiting Associate eller et fuldtidsjob som Associate. Derfor er programmet relevant for alle, uanset hvilket semester man læser på. Det samme gælder også for uddannelsesbaggrund, hvor alle er velkomne til at søge.

Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk