Ny blogger: Jeppe Druedahl

Virksomheder

På redaktionen er vi glade for at byde ph.d. studerende fra Økonomisk Institut Jeppe Druedahl velkommen som ny blogger på Altandetlige.dk.

Jeppe Druedahl er uddannet cand.polit og forsker nu i konjunkturteori funderet på mikrodata. Hans interesser ligger bredt inden for makroøkonomisk teori og empiri, samt metodologi og økonomisk politik. Jeppe Druedahl har tidligere været holdunderviser på bl.a. Advanced Macroeconomics og har arbejdet som forskningsassistent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

I samme tråd som hans forskning, vil han i en række blogs over det næste år undersøge og forsøge at forklare forskellige emner vedrørerende den finansielle krise, hvor den første blog blot er startskuddet. Jeppe Druedahl undersøger i bloggen bl.a. hvorfor krisen er blevet så langvarig, samt om dette kunne være forudset. Med kritiske spørgsmål, om det netop nu relevante emne, sætter vi stærkt af fra start. Disse overvejelser blendet med viden og metodiske overvejelser fra hans egen forskning, gør at vi glæder os til læse meget mere om Jeppe Druedahls tanker og kommentarer.

Du kan læse hans første blogindlæg  "Prognosefejl og Outputgab" her.


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk