Negative renter i Danmark og internationalt

Virksomheder

Negative renter har vist sig at være mere end et midlertidigt fænomen og har været ukendt territorium for såvel centralbanker som finansielle institutioner. Danmark var det første land i verden til at introducere negative pengepolitiske renter. For nylig blev Jyske Bank den første danske bank til at indføre en negativ indlånsrente for private husholdninger med store indeståender. Hvilke strukturelle forandringer i økonomien har drevet de nominelle renter lavere og i sidste ende under nul? Hvordan påvirker det centralbankernes muligheder for at føre pengepolitik? Og hvordan håndterer de private banker den nye virkelighed?

Arrangementet vil begynde med den makroøkonomiske baggrund og centralbankernes rolle. Per Callesen startede i Finansministeriet i 1986 og har bl.a. været afdelingschef samme sted 1993-2009 og eksekutivdirektør ved IMF 2010-2011, inden han blev Nationalbankdirektør i 2011. De private bankers perspektiv leveres af Anders Dam, som har været bankdirektør siden 1995 og ordførende direktør siden 1997 med Økonomi og Risikostyring, Kommunikation og Marketing Privat samt Juridisk som ansvarsområde.

Arrangementer finder sted mandag den 4. november fra kl. 17.30 på CSS lokale 35.01.06.

Der serveres sandwich og vand fra kl. 17.00 til 17.30.

Tilmelding sker ved at skrive til nof@nationalbanken.dk 

Studerende kan desuden få gratis medlemskab af foreningen her: http://nof.econ.ku.dk/medlemskab/indmeldingsblanket


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk