Vinderen af Den økonomiske udfordring er nu fundet

Vi takker for de mange gode forslag. Det var meget svært at vælge det ene forslag frem for de andre, men efter at have nærstuderet forslag og kriterier adskillige gange, er vi kommet frem til følgende fordeling af præmierne:

1. Præmien (middag for to på MASH) går til Morten Fremmich Andresen, for hans forslag om at stille vandposter op forskellige steder i København. Morten argumenterer for, at nyttegevinsten ved at kunne drikke gratis fra vandposterne, frem for at skulle købe dyre flasker med vand, langt overstiger omkostningerne ved at oprette og vedligeholde vandposterne. Tillykke og tak for den gode idé!

2. Præmien (6 flasker god vin) går til Christian Balthazar Møller, for hans forslag om at åbne op for cykeltrafikken i begge retninger på Gothersgade. Christian estimerer, ved hjælp af Google maps og trafiktal fra Københavns Kommune, at det vil give en årlig besparelse på godt 1 mio. kroner. Også tillykke til dig, og tak for den gode idé!

Slutteligt har vi en ekstrapræmie i form af en flaske champagne til Thomas Schultz-Larsen, der også kom på den gode idé at stille vandposter op. Tak.

Vinderne får også direkte besked.

Vi takker for de mange forslag, og håber på opbakning til næste økonomiske udfordring, som stilles i løbet ef efterårssemestret.

Mvh
Incentive Partners

Virksomheder

Faktaboks

Hvorfor?

Hos Incentive Partners tror vi, at der er rigtig mange gode idéer blandt de politstuderende, som ikke kommer frem i lyset. Gode idéer, som kunne give et godt samfundsøkonomisk afkast, hjælpe en konkret agent eller lignende.

Vi har derfor i samarbejde med altandetlige.dk besluttet at oprette konkurrencen "Den økonomiske udfordring", hvor vi hvert semester vil stille en lille opgave. Vi håber, I vil være med! Besvarelserne må fylde max 600 ord (svarer til godt 1 side).

Incentive Partners vil bagefter i samarbejde med jer forsøge at promovere de bedste besvarelser over for vores kontakter, så idéen måske engang kan se dagens lys.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk