Anmeldelse: Politrevyen 2009, premieren

Med champagne i maven og forventning i luften blev Chr. Hansen Auditoriet hurtigt fyldt op af politter og andre samfundsvidenskabelige sjæle. Politrevyen 2009 blev sunget i gang fra en læsesalsscene, hvor ”beatet” var fundet ved hjælp af bøger, kaffekopper og kuglepenne. Herefter fulgte to imponerende og underholdende akter.

Hvis der findes en opskrift på, hvad en god studenterrevy skal indeholde, må man sige, at politrevyen var fremstillet efter den. Aktuelle emner som klima, kommunalvalget, bandekrig og svineinfluenza blev bragt på banen. Et indblik i de midler vismændene tager i brug, når de skal analysere den økonomiske udvikling, satte gang i lattermusklerne hos de fleste. Der var bestemt heller ingen, der sov til politrevyens gennemgang af ”Mændenes Principper” – en kraftig modificeret udgave af Mankiws ti bud. Særligt raffineret polithumor kom til udtryk i Robin Hood-fortællingen om Likeli Hoods mange forhindringer for at befri Lady Varian.

En rigtig god studenterrevy indbefatter også håneretten over andre studier. Her var det både RUC, statskundskab, HA-almen, og jura, der stod for skud. De tre sidste studieretninger bl.a. i sangen ”Han er ikk’ Polit,” der på elegant Østkyst Husler-vis satte gang i festen. Generelt var det musikalske niveau højt. Bandet var på, og teksterne var meget originale. Der var en fin kombination af musikgenre, bl.a. ”En lav marginalskat” på Hakuna Matata og ”SP tilbage” på en Nik&Jay-klassiker. ”Ring til en Polit, nu” var prikken over i’et – det kunne næsten ikke have været mere politperfekt.

Trods skønhedsfejl (og dem skulle der jo være, for scenen var fyldt med politter og ikke kongelige skuespillere) var politrevyen i studenterrevyverdensklasse. Efter et par år uden en revy på polit var forventningerne meget store. Comebacket var til gengæld på toppen, og politrevyen anno 2009 har dermed sat høje standarder for fremtiden.