Billetter til Tour de Fredagsbar

Mange husker sidste års Tour de Fredagsbar, som udviklede sig til noget af en gyser, nogle har valgt at fortrænge den og andre fik aldrig valget. Det er nu ved at være tid til eventen, forårsklassikeren som de fleste politter glæder sig til lige så snart Absalon staver semesterets fag med F.

Tour de Fredagsbar 2010 bliver kørt den 16. april og PH-action sætter billetterne til salg fredag den 9. april kl. 16.00 i Cafelitten. Det vil som altid være en god idé at møde op i god tid, hvis man ikke skal være med i det stadigt voksende felt af cyklende politter. Billetten koster 140 kr. og med en er du sikret en plads i bussen, som inkluderer 100 % solskin og det der ellers plejer at følge med.

Hvilke fredagsbarer som touren i år skal runde, og om biblobar igen har ladet sig overtale til et besøg er først sikkert når hele ruten bliver offentliggjort. Du kan selvfølgelig finde ruten og anden info på AltAndetLige.dk så snart det foreligger.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk