Hjort-Andersen i kamp for det frie marked

Langt de fleste polit-studerende stifter på et tidspunkt kendskab med Christian Hjort-Andersen. Nogle husker ham fra erhvervsøkonomi-timerne på første semester. Andre for en tale til gallafesten i 2008, der modtog stående klapsalver. Ligemeget hvornår man er løbet ind i Christian Hjort Andersen, må man acceptere, at han er den eneste af sin slags. Netop derfor er det interessant, at han nu er blevet en omtalt mand i medierne i forbindelse med liberaliseringen af det danske bogmarked. 

Kulminationen var i DR2's deadline den 20. juni, hvor man kan opleve en engageret Christian Hjort-Andersen, der forsvarer det frie marked i bedste polit-stil. Med argumenter, som politer er introduceret for, før første forelæsning på 1. semester er slut.

Se Christian Hjort-Andersen i deadline

Desuden er han citeret i samme sag i følgende artikler.

http://politiken.dk/boger/article732944.ece

www.information.dk/191000

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/323152:Kultur--Boglader-drejer-noeglen-om

Her er han blandt andet citeret for følgende:

"Det er rigtigt, at boghandlere og forlag ikke længere tjener så meget på bestsellere. Men man kunne også spørge, om ikke de tjente for meget på dem før,"

"Det er en helt normal udvikling, at visse forretninger dør. Det er en dyr distributionsform at have en faglært stående i en butik. Folk har ikke brug for rådgivning om bøger."

De, der er særligt interesserede eller missede den første forelæsning på polit, kan læse mere om Konkurrencestyrelsens baggrund for at gennemtvinge en liberalisering af bogmarkedet her: Baggrund for liberalisering af bogmarkedet. Yderligere har Christian Hjort Andersen skrevet bogen "Bogmarkedet i Danmark" (1996).

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk