Debataften: ”Bedste – vi har ikke råd til dig”

Danmark har været igennem en økonomisk krise af dimensioner, hvor vi skal tilbage til 1930’erne for at finde et eksempel på noget tilsvarende. Efter næsten 10 års uafbrudt vækst og højt forbrug, satte den økonomiske afmatning ind i 2008 med en voldsom opbremsning i økonomien, afledt af uroen i den finansielle sektor, men med vidtrækkende konsekvenser så som faldende forbrug, faldende boligpriser, stigende arbejdsløshed og deraf følgende underskud på statens finanser. 

I dag, medio 2010 er Danmark så småt på vej ud af krisen. Med genopretningspakken har regeringen og Dansk Folkeparti taget skridt til at nedbringe statsunderskuddet så vi igen kan leve op til EU’s konvergenskriterier og med finanslovsforslaget for 2011 har regeringen givet sit bud på hvordan der kan blive bragt orden i vores fælles husholdningsbudget. 

Men uanset om vi de næste 3 år får bragt styr på de offentlige finansier, så står det danske samfund over for nogle meget alvorligere langsigtede udfordringer, som der også må tages hånd om i tide, hvis vi skal bevare et højt velstands- og velfærdsniveau for fremtidige generationer. Derfor vil den økonomiske politik stå højt på den politiske dagsorden fremover. 

På mødet vil Radikale Venstres finansordfører Morten Østergaard, Venstres gruppeformand Kristian Jensen sammen med økonom Las Olsen, Danske Bank debattere udfordringer og løsninger for danske økonomi - nu og i fremtiden. 

Arrangementet starter med indlæg af ca. 20 minutters varighed fra hver af de tre oplægsholdere med efterfølgende debat med spørgsmål fra salen. 

Vi glæder os til at se dig 

Formændene for de Radikale Venstre vælgerforeninger i København

Arrangementet finder sted onsdag den 22. september 2010 kl. 19.30-21.00 i Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk