Economic Policy Research Network - konference d. 8. juni og d. 14. juni

Hermed inviteres til en konference om økonomisk-politiske problemstillinger i dansk økonomi og i den globale økonomi. Konferencen arrangeres af Economic Policy Research Network og foregår fredag d. 8. juni og torsdag d. 14. juni på Københavns Universitet.

Temaet fredag d. 8. juni er aktuelle problemstillinger og udfordringer i dansk økonomi.

Torsdag d. 14. juni vil tre internationalt førende forskere Eric Hanushek, Wojciech Kopczuk og Michael Wickens give foredrag omhandlende hhv. uddannelsespolitik, skattepolitik og finanspolitik.
Vedlagt følger konferenceprogrammet samt information om de udenlandske talere.

Deltagelse i konferencen er gratis. Hvis man ønsker at deltage, bedes man udfylde og returnere vedlagte tilmeldingsblanket senest onsdag den 30. maj og gerne før.

Der er begrænset deltagerantal, og pladserne vil blive tildelt efter “først til mølle” princippet. Konferencedeltagerne vil modtage bekræftelse på deres tilmelding.

Om Economic Policy Research Network
Economic Policy Research Network er et forskningsnetværk, der omfatter forskningsenhederne Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Handelshøjskolen i København, DREAM modelgruppen og Economic Policy Research Unit (EPRU) ved Københavns Universitets Økonomiske Institut.

Netværkets aktiviteter støttes af midler fra Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Danmarks Nationalbank. Netværkets formål er at fremme forskning i vigtige økonomisk-politiske spørgsmål i dansk og international økonomi, at fremme dialog og vidensudveksling mellem forskerverdenen og de økonomisk-politiske beslutningstagere, og at stimulere offentlighedens interesse for økonomisk-politiske spørgsmål. Netværkets aktiviteter omfatter forskningsprojekter, økonomisk-politiske seminarer og konferencer om aktuelle økonomiske spørgsmål.

Med venlig hilsen på netværkets vegne
Claus Thustrup Kreiner

Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk