Julequiz: 3. søndag i advent

Det er blevet tid til endnu en adventsquiz. Vi, på Altandetlige, er sikre på at de fleste ved, hvem vi talt med denne søndag. Det gælder både hvis du er sprit ny på studiet, eller hvis du er ved at sætte sidste punktum på specialet.
Denne gang kan du læse om alt fra waldorfsalat til havenisser.

Hvilken sang vælger du når der skal danses rundt om juletræet?
Jeg vælger “Højt fra træets grønne top”, (særligt sidste del: "Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge”).

Hvad står menuen på hos dig juleaften?
And, waldorfsalat, brunede kartofler, sovs, rødkål, risalamande og masser af marcipan.

Hvad er din mest påskønnede juletradition?
At slappe af første juledag og tidligere, da børnene var små, at bygge med legoklodser.

Hvor mange ud af følgende hvide juleaftener (1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010) har du oplevet?
Fem

Hvis du kunne få opfyldt et ønske af økonomisk karakter, hvad skulle det så være?
Mere bæredygtig frihandel.

Hvad er dit favorit polit. pensum, som du underviser i?
Den europæiske union.

Hvornår blev du færdig med at studere?
1995, som cand.polit.

Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har fået?
Alle de skønne tegninger og håndlavede ting, som børnene har skabt i skolen 

Hvad er den ultimative hadegave?
En havenisse. 

Husk at give dit bud på nissen senest lørdag d. 17 og deltag i konkurrence om et kaffekort til cafélitten.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk