CEPOS skriver i deres flyer for kurset:
Kursus i frimarkedstænkning
Danmarks fremtid afhænger af, at vi har meningsdannere og beslutningstagere, som forstår betydningen af et samfund baseret på frihed, ansvar, privat initiativ og en begrænset statsmagt. Vil du være én af dem?
Søg ind på CEPOS UNIVERSITET
CEPOS UNIVERSITET rekrutterer 25 studerende til et intensivt kursus i frimarkedstænkning hvert halvår. I løbet af kurset får du en enestående chance for at stifte bekendtskab med tankerne, tænkerne og ideerne bag det frie marked. Undervisningen er tværfaglig med særligt fokus på økonomi, politik, filosofi, historie samt kommunikation. Underviserne er erhvervsledere, professorer, journalister og politikere på tværs af partierne.
Kom i netværk med ligesindede
CEPOS UNIVERSITET henvender sig til alle, der vil vide mere om det frie marked – uanset studie, karriereplaner og eventuelt partitilhørsforhold. Du vil møde andre som dig, der skal være med til at forme fremtidens Danmark. Du får dermed en unik chance for at grundlægge et personligt netværk blandt fremtidens ledere og meningsdannere, der kan blive dig til gavn resten af livet.
For at kurset ikke kommer til at forstyrre dine studier, ligger undervisningen i fire weekender i løbet af efteråret samt et afsluttende kursus ultimo juni 2011.
Skriv en ansøgning med navn, CV, uddannelse, alder, karakterer, anbefalinger og en uddybning af:
1. hvorfor du er interesseret i kurset
2. hvad du selv har eller vil kunne bidrage med for at fastholde friheden i dagens Danmark.
Send ansøgningen til
CEPOS UNIVERSITET
Landgreven 3, 3. sal
1301 København K.
Eller mail den til henrik@cepos.dk
Ansøgningsfrist er 1. juni 2010.
Se mere på www.cepos.dk/cepos-universitetet/
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2