Legat til sommerstudier i USA

The Madison Viking WAA/Viking Summer Scholarship giver i 2012 en dansk studerende en unik mulighed for 8 ugers summer school ophold ved University of Wisconsin-Madison, USA. Stipendiet er på ca. 10.000 USD og udbydes af The Brittingham Viking Organization (BVO), som er en skandinavisk-amerikansk udvekslingsorganisation for studerende. BVO har eksisteret i mere end 50 år og er en netværksorganisation, der er bygget op omkring et personligt engagement fra tidligere legatmodtagere.

Som cand.polit studerende var jeg selv afsted på et tilsvarende scholarship i studieåret 2009/2010, hvilket var en fantastisk og uforglemmelig oplevelse. Udover at scholarshippet betaler studieafgift og en del af de ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet, så giver det også mulighed for at blive en del af en unik organisation. 

I forlængelse af studierne har du mulighed for at besøge alumni/tidligere modtagere af BVO legater bosiddende i hele USA. Jeg havde selv den fornøjelse i det år jeg var at sted at køre på tværs af USA og besøge alumni i byer såsom New York, Washington, L.A., San Fransisco, Boulder (Colorado), Chicago, Milwaukee, St. Louis etc. sammen med to legatmodtagere fra henholdsvis Norge og Finland. 

Efter en uforglemmelig oplevelse er det en fornøjelse at kunne tilbyde en tilsvarende mulighed til andre. 

Se det fulde scholarship-opslag, kontaktoplysninger og yderligere informationer om scholarshippet, BVO og University of Wisconsin på www.uwalumni.com/bvo og www.wisc.edu

Ansøgningsfrist: 1. april 2012

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk