Økonomer Uden Grænser

Foreningen har til formål at give frivillig hjælp til humanitære, godtgørende organisationer. Grundtanken er, at der findes en masse organisatoner, som arbejder for et godt formål og som ikke har råd til at ansætte polit'er som studentermedhjælpere. Vores mål er at aktivere alle de økonomistuderende, som interesserer sig for u-landende, til frivilligt at udføre almindeligt studiemedhjælper arbejde for humanitære organisationer. Arbejdet vil blive projektorienteret, så man kan melde sig til arbejde i perioder, hvor man har tid til det.

Foreningen har faste møder hver mandag. Mandag d. 29 blev der afholdt endnu et møde i foreningen. Her blev der for eksempel indført en ny plan for, hvordan ØUG skal organiseres. Desuden har vi fået en Facebook-gruppe (Økonomer Uden Grænser) og en hjemmeside (www.okonomerudengranser.dk).

Hvis du synes, det lyder spændende kan du komme til det næste møde mandag d. 6 december i lokale 2.0.18 på CSS. Hvis du ikke har været til et møde før kan du komme forbi kl. 16.30, hvor der vil være en introduktion. Kl. 17.00 starter mødet for alle medlemmer. ØUG består af en masse søde og engagerede mennesker, som arbejder hårdt for at få foreningen op at køre, men vi vil selvfølgelig også gerne have, at du kommer og giver en hånd med!

Obs: Vi vil også gerne inkludere de internationale studerende i ØUG (ellers ville det være svært at argumentere for, at vi virkelig er uden grænser) og derfor vil mødet på mandag foregå på engelsk. Men bare rolig, selvom du ikke føler dig som en haj til engelsk kan du med garanti stadig følge med i mødet og gøre din indflydelse gældende!

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk