På studiejob i Finansrådet

Hvor arbejder du?
Finansrådet (interesseorganisation for bankerne), i det politisk-økonomiske sekretariat.

Hvad hedder du?
Jesper Schultz Petersen

Hvor mange timer arbejder du om ugen?
15 timer

Hvor længe har du haft jobbet?
Siden ultimo juli 2010, altså lidt over et halvt år efterhånden.

Hvordan fik du jobbet?
Jeg fik nys om jobbet gennem linket til KU's jobportal inde på altandetlige. Jeg sendte en ansøgning, kom til samtale og ja, så fik jeg det.
 
Hvordan er det relevant for en stud. polit. og hvilket fag har været mest relevant for dig?
Som student i finansrådet anvender jeg nogen af de værktøjer man lærer på studiet. Jeg fik jobbet lidt tidligt på studiet (lige inden 3. semesters start), så det har hovedsageligt været mine excelkundskaber fra hhv. samfundsbeskrivelse A og samfundsbeskrivelse B som har været i spil. I takt med at jeg kommer længere hen på studiet og lærer mere, udvides mit arbejdsområde til programmering i STATA mv. Selv fag, der måske ikke er direkte omsættelige i mit arbejde (mikro og makro), giver alligevel en et øget overblik over hvad man egentlig beskfætiger sig med, hvilket er fedt.
 
Er der fryns og sociale arrangementer på arbejdspladsen? Hvordan er eksempelvis forholdene i kantinen?
Der er faktisk en hel del! Arrangering af weekendskitture, fredagsbar motionsklub mm. Jeg er endvidere den heldige indehaver af et crème bruleé sæt, som jeg fik i julegave sidste år. Derudover har kantinen meget høje standarder - i tilfælde af en fyring og dermed en udsigt til madpakker 5 gange om ugen, ville jeg muligvis få en depression.

Hvor langt var du på studiet, da du fik jobbet?
Jeg havde som sagt lige afsluttet 2. semester.

Havde du noget erhvervserfaring før du fik jobbet?
Nej, det havde jeg ikke!

Har du taget nogle bestemte valgfag, der klæder dig på til jobbet?
Eftersom jeg fik jobbet inden 3. semester har det ikke været muligt for mig. Jeg har også den indstilling, at valgfag skal vælges ud fra interesse. Ved dette får jeg forhåbentlig det mest optimale ud af dem, hvilket en eller anden dag vil komme mig til gode.

Hvad er det bedste ved jobbet?
En af de bedste ting ved jobbet er den indsigt man får i, hvordan det er at være på en arbejdsplads med relation til det man dagligt lærer på studiet. Derudover præges PØ-sekretariatets dagligdag meget af udviklingen i den politiske dagsorden, hvilket knytter arbejdet en del til "virkeligheden". Samtidig har jeg heldigvis rigtig fine kollegaer, hvilket er et kæmpe plus ved mit arbejde.

Kan du se dig selv arbejde videre på denne arbejdsplads og / eller i dette arbejdsområde, når du er færdiguddannet?
Umiddelbart ja. Det interesseorganisatoriske arbejde virker sjovt, men jeg synes stadigvæk, at jeg er alt for kort på studiet til at spå min fremtidig karriere definitivt.

 

Hvis du selv har lyst til at deltage i studiejobsstafetten så smid gerne en kommentar herunder.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk