Danske unge koster staten mange penge - ligesom ikke-vestlige efterkommere gør

I februar 2018 udgav Finansministeriet for anden gang en publikation om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, denne gang omhandlende året 2015 (Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser).

Blandt hovedresultaterne nævnes, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør en nettoudgift på 36 mia.kr. Samme beløb fremgår også af selve nyheden til offentligheden. Så det er også det tal, som bliver brugt flittigt i medierne. Af Berlingske Tidende fremgår det fx i en overskrift: "Rapport: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere koster 36 milliarder kroner" - "I 2015 kostede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere staten 36 milliarder kroner. En stigning fra 2014". Tilsvarende overskrifter kan læses af andre dagblades overskrifter.

Man kan altid diskutere, hvordan man bedst kan beregne, hvad forskellige befolkningsgrupper koster, hvad skal medregnes osv. Uanset, så er der ingen tvivl om, at beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder er for lav, og at både de og de offentlige finanser vil få det bedre af, at flere af dem kom i arbejde.

Derimod er fremhævelsen af de 36 mia,kr. misvisende, for beløbet indeholder også en endda megetskævvredet aldersmæssig gruppe kaldet "ikke-vestlige efterkommere". Man skal lidt længere ind i analysen for at finde ud af, at 17 mia.kr. af de 36 mia.kr. netop handler om denne gruppe. SelvomFinansministeriet nævner, at nettoudgiften for denne gruppe hovedsageligt skyldes, at gruppen består af børn og unge, så er dette budskab ikke ligefrem fremhævet, eller selve beløbet på de 17 mia.kr. trukket ud af hovedkonklusionerne, som pressen bringer videre. Derfor kommer man til at sammenligne æbler og pærer.

Danskerne er aldersmæssigt nogenlunde normalt fordelt, således at både børn og unge (primært udgifter) og de traditionelle årgange, som er med arbejdsstyrken (lige med skatteindtægter), er repræsenteret forholdsmæssigt. Derimod er ca. 75 pct. af de ikke-vestlige efterkommere under 21 år. Og børn og unge koster penge. I andre sammenhænge kalder vi det en investering, når det offentlige betaler for grundskole, ungdomsuddannelser, universiteter m.v. Ditto børnepasningen i de første år af hvert barns liv.

Så analysen kunne også komme frem til den hovedkonklusion, at danske børn og unge (0-20 år) måske netto koster ca. 132 mia.kr. om året.Paradoksalt betyder analysen, at et ungt menneske som arbejder (og betaler skat) fremfor at uddanne sig (lig med en udgift) tæller positivt i analysen.

En særkørsel fra Finansministeriet viser, at forskellen i nettoudgift mellem en ikke-vestlig efterkommer og en dansker (samme aldersmæssige profil som en ikke-vestlig efterkommer) er ca. 19.000 kr. Det svarer til en forskel på ca. 2,5 mia,kr. såfremt der er ca. 136.000 i hver gruppe (samme aldersprofil). Til sammenligning udgør de offentlige udgifter ca. 1.100 mia.kr.

Så der er ikke den store forskel. Børn og unge koster staten penge, og sådan skal det også være, for det er en investering i fremtiden.