Jesper Jespersen

Der er brug for ’Real-økonomisk’ analyse

Hvorfor ikke erkende det først som sidst, at der blandt økonomer – navnlig makroøkonomer – er en udtalt videnskabelig uenighed om, hvorledes den økonomiske virkelighed bedst forstås og analyseres. Striden står mellem real-økonomerne og markedsfundamentalisterne. Den danske debat er domineret af markedsfundamentalisterne. De kendes ved at benytte sig af den generelle ligevægtsmodel, DREAM-modellen, ved rådgivning om den økonomiske politik.

Hvad er så en generel ligevægtsmodel? Det er et stærkt idealiseret billede af, hvorledes en markedsøkonomi kunne fungere. Vil man have indsigt i, hvorledes en sådan model er opbygget, kan det være naturligt at tage fat i den grundbog i Makroøkonomi, der benyttes på stort set alle universiteter, der har accepteret den neoklassiske dominans. Bogen er skrevet af den tidligere formand for George W. Bush’s økonomiske råd Gregory Mankiw, professor ved Harvard University.

Lærebogen tager udgangspunkt i ét marked for produktion og salg af pizza’er. En overskuelig problemstilling, hvor udbud og efterspørgsel bestemmes af virksomhedernes omkostninger og forbrugernes hang til pizza (set i lyset af deres perfekte viden om priser på al anden fast food og indkomst i dag og i fremtiden). Ikke overraskende når professor Mankiw den analytiske konklusion, at hvis bare der er tilstrækkelig med konkurrence blandt pizza-producenterne på ’markedet’, og forbrugerne kender priser og kvalitet på de forskellige pizzaer, og - nok så vigtigt - at prisen på disse pizza’er er tilstrækkeligt fleksibel, så skal der nok indtræde en ligevægt på markedet for pizza’er. En ligevægt, hvor producenterne tjener en normalprofit, og hvor forbrugerne får pizza’er i den mængde og kvalitet, som de ønsker. Denne ikke særligt avancerede markedsanalyse gengives på side 8 i den makroøkonomiske lærebog i form af et udbuds-/efterspørgselsdiagram med to rette linjer, der krydser hinanden. I dette kryds findes ligevægtsprisen. Hvis blot prisen er tilstrækkelig fleksibel, så vil markedsligevægten blive realiseret, og alle er glade: producenterne har fået udsolgt og opnået en normalprofit. Forbrugerne er blevet mætte til en pris, de kan betale (måske ikke alle, det diskuteres dog ikke, da fordelingsproblematikken ikke er omfattet af ligevægtsanalysen).

Så langt så godt. Og det er en på mange måder udmærket beskrivelse af det lokale pizzamarkeds funktion; men her standser Mankiw ikke. Hvorfor skulle denne simple udbuds-/efterspørgsmodel ikke også kunne bruges til at forklare udviklingen på arbejdsmarkedet? For som han skriver (i min oversættelse), ’disse ligevægtsmodeller beskriver måske ikke hele den økonomiske udvikling på ethvert tidspunkt; men markedsligevægten udgør et gravitationscenter, som det markedsøkonomiske system bevæger sig imod. Derfor synes de fleste økonomer, at fuld pris- (og løn)fleksibilitet er en nyttig forudsætning, når den mere langsigtede økonomiske udvikling skal studeres’. 

På denne baggrund har de neoklassiske økonomer (markedsfundamentalisterne) udviklet deres generelle ligevægtsteori og bygget deres DREAM-model, hvori den makroøkonomiske udvikling bliver beskrevet i en optik af ’perfekte’ pizza-markeder, hvor bl.a. arbejdsmarkedet antages at være i permanent ligevægt. Her skaber et øget udbud af arbejdskraft sin egen efterspørgsel, hvorved fuld beskæftigelse er sikret.

Det er denne økonomisk ligevægtsteori, der ligger til grund for den model, som Finansministeriet og ’vismændene’ så flittigt benytter sig af. Det er derfor heller ikke overraskende, at de når til stort set de samme konklusioner vedrørende dansk økonomi.

DREAM-modellen bygger desværre på mildt sagt urealistiske forudsætninger om, hvorledes det samfundsøkonomiske system fungerer i virkeligheden. I modellen antages det, at dansk økonomi befinder sig i en permanent ligevægt uanset, at de dominerende institutioner: arbejdsmarked, finanssektoren, transnationale selskaber, energiforsyning, offentlig sektor etc. ikke tilnærmelsesvist minder om et pizza-marked.

Er DREAM-økonomerne specielt blå? Næppe, men deres model er det til gengæld. Skal de være loyale over for deres modelberegninger vil de per definition understøtte markedsorienterede politiske synspunkter.

Det er her ’vismændene’ svigter ved så ensidigt at benytte sig af DREAM-modellen. Nuanceres konklusionerne slet ikke må den kritiske læser spørge. Jo, ’vismændene’ diskuterer hen mod slutningen, om tilpasningen til fuld beskæftigelse tager lidt længere tid end først antaget. Men de diskuterer ikke, om det overhovedet er realistisk at benytte en generel ligevægtsmodel.

Derfor er kravet om mere realisme ikke kun i vismandsinstitutionen (der består af 4 neoklassiske økonomer), men også i økonomiuddannelsen (alternativer til Mankiw’s lærebog efterlyses) og i den samfundsøkonomiske debat (mere fokus på virkeligheden) fuldt berettiget.   

Indlægget er bragt i Information, tirsdag den 7. juni 2011 

8 kommentarer


Gæst

GM (gæst) @ d. 16. june 2011 #1

DØRS bruger DREAM til at beregne langsigtet holdbarhed og DREAM 'slås først til' efter 2020. Derfor er det ikke rigtigt, som JJ skriver at 'I modellen antages det, at dansk økonomi befinder sig i en permanent ligevægt'


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 16. june 2011 #2

Nu må det snart stoppe med al den snak om Mankiw. Hvor meget er det lige præcist Mankiw betyder for en polit-studerende? Okay, han introniveaubog bruges på første år af polit-studiet, og ja "A Contribution to the Empirics of Economic Growth" nævnes på 3. semester, men det kun fordi denne artikel tilfældigvis er yderst relevant i Makro A's yderligere pensum... men nok om markedsfundamentalisterne (stigmatisering er altid godt i mangel på argumenter).

Jeg vil meget gerne høre nærmer om denne såkalte realøkonomi. Hvad er det helt præcist en realøkonomon kan, og hvori består hans unikke måde at analysere økonomien på? Lad os se eksempler på realøkonomiske analyser, teorier, forklaringer eller hvad der nu kan fremvises. Det var da meget sjovt at læse Jesper Jespersens planløse kritik af markedsfundamentalisterne, ligevægtsøkonomerne eller hvilket buzzword, som blev brugt da - første gang, men hvor bliver substansen af? Kom gerne op på et højere niveau end Mankiw, og gå mere i dybden end enkelte citater fra Birch Sørensen og Whitta-Jacobsens lærebog, som umiddelbart menes at fremhæve hvor skidt det står til i økonomisk akademiske kredse. Vi har efterhånden forstået hvad Jesper Jespersen synes om disse to bøger.

På nuværende tidspunkt, virker det stadig blot som om, at Jesper Jespersen snakker løs i pressen for at være en superstjerne hos Information-segmentet og i rundkredsene på RUC - men dette er måske en tidlig reklamekampagne, hvis nu Frank Aaens ønsker vedrørende vismandsinstitutionen skulle blive en virkelighed?


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 16. june 2011 #3

Der er mange ting, jeg ikke kan lide ved Jesper Jespersens (JJ) argumentation:

- Ad hominem-angreb: Mankiw er slem, fordi han har arbejdet for Bush.
- Ad nauseam: Hvis man gentager sig selv tilstrækkeligt mange gange over mange indlæg, får man ret til sidst.
- "Failure To State": JJ bruger så lang tid på at angribe mainstream-økonomi, at han ikke kommer med noget alternativ.
- Falsk dikotomi: Man er enten rigtig eller forkert økonom - ikke midt imellem. De fleste af os er forkerte, mens JJ er rigtig.
- Selektiv læsning: Forholder sig kun til de negative aspekter af diverse teorier.
- Stråmandsargument: Substituerer DREAM-modellen med en "stråmand", som er nem at modargumentere.

Kort sagt, ikke konstruktivt.


Gæst

jesper jespersen (gæst) @ d. 16. june 2011 #4

Tak for kommentarer.
@GM,
Der er sket en mindre udvikling i vismændenes brug af DREAM fra maj 2010-rapporten til maj 2011-rapporten, men
'Frem til 2020 er det sikret, at der er samme saldoforløb i de
to fremskrivninger med SMEC og DREAM, og desuden er der tilstræbt samme udvikling i bl.a. BNP, ledighed, forbrugs- og investeringskvote.', DØR, 2011, s. 235

'Konjunktursituationen
forventes normaliseret omkring 2015, og derefter
vokser BNP med den underliggende vækstrate', DØR, 2011, 238

Så havde du skrevet, at (en tilpasset) SMEC benyttes frem til 2015, ville det dække vismændenes modelbrug.

@ Patrick KOfod Mogensen,
Du er lige rar at anvise, hvor den fremførte kritik af Mankiws pizza-model for makroøkonomisk teori specifikt har været fremført tidligere?
Desuden bør du (gen)læse pensum i 'Philosophy of Science' 3. år på polit-studiet, hvor netop disse metodologiske problemer diskuteres.
Og så prøv at læse bare én af de bøger jeg har skrevet. De ligger til grund for mine mere formidlende artikler.

@ Morten Isaksen,
Du kan have ret i at kritik ikke i sig selv er konstruktur - måske bortset fra, at den kan fungere som en øjenåbner!
Og hvis det er lykkedes, så er der en righoldig litteratur, der har som primært sigte, at beskrive virkeligheden. Du kunne starte med 'Real-World Economics Review'.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 17. june 2011 #5

@ Jesper Jespersen,

Hvis jeg får tid til det, kan det da være jeg kan læse en af dine bøger i sommerferien. Der er flere end en, så hvilken vil du anbefale? Jeg ønsker indsigt i realøkonomisk analyse.


Gæst

Mikael (gæst) @ d. 17. june 2011 #6

JJ kan jo have ret så langt, at DREAM modellen og andre økonomiske modeller er urealistiske. JJ mangler bare at komme med et alternativ. Det gode ved videnskabelig udvikling er jo, at man på konstruktiv manér kan blive bedre og bedre inden for sin gren. Jeg tror f.eks. ikke, der går mange år, før man udskifter rational ligevægtsteorien med et andet koncept. At man går mere og mere væk fra repræsentative husholdninger. Osv.

Vismændene gør et fint job med at være politisk uafhængige. Det er jo kun nu, hvor vismændene og andre er ldit ude efter S-SF, at der begynder at komme kritik. Lidt mærkværdigt, når man tænker på, hvor respekteret den her institution ellers en gang har været.


Gæst

DSL (gæst) @ d. 17. june 2011 #7

@Mikael
Den tidligere store respekt for vismændene du taler om er vist en sandhed med modifikationer. Da vismændene, blandt andre, anbefalede en opstramning af finanspolitiken i rapporten for efteråret 2007, svarede statsminister Anders Fogh Rasmussen, at deres økonomiske lærebøger skulle skrives om da han ikke kunne få øje på et sådant behov (http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-9550099:fogh-%C3%B8konomer-m%C3%A5-omskrive-b%C3%B8ger.html), og jeg mener, at det var i samme ombæring, at finansminister Lars Løkke Rasmussen udtalte, at økonomer ikke var kendt for at være de mest festlige mennesker (kan ikke finde kilde).

Desuden rettede finansminister Mogens Lykketoft et hårdt angreb på vismændene op til folkeafstemningen om indførelse af euroen i 2000, da han udtalte, at det nærmest var landsforræderi, når vismændene skrev, at gevinsterne ved dansk indførelse af euroen er små og usikre.

De forskellige politiske fløjes respekt for vismændene er vist mere et spørgsmål om, hvorvidt vismændene er enige eller uenige i deres politik. Og sådan har det nok altid været.


Gæst

Mikael (gæst) @ d. 17. june 2011 #8

@DSL

Jeg vil nu mene, at fronterne er trukket skarpere op nu, end de har været og at vismændene har været mere respekteret i tidligere perioder, end de måske har været de sidste 4 år. Det var nu bare det, jeg mente. Ikke at én fløj er bedre end den anden egentlig. Men det er jo en personlig vurdering.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Jesper Jespersen

Jesper Jespersen er professor i økonomi på Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Før det underviser i international økonomi på Copenhagen Business School. Blev i januar 2009 udpeget som adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Jesper Jespersen er erklæret tilhænger af John Maynard Keynes’ bidrag til økonomisk teori.. Professor i økonomi på Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Tidligere underviser i international økonomi på Copenhagen Business School.