4. søndag i advent: Juleeksamen i Mikro

Juletid er eksamenstid. Eller i hvert fald eksamenslæsningstid. For i denne mørke tid at hjælpe alle studerende der skal op i Mikro 1, vil jeg her offentliggøre et af eksamensspørgsmålene (og desuden et udkast til rettevejledning). 

Til eksamenen d. 9. januar vil den første opgave være:

”Opgave 1

(a) Argumentér for at ikke-monetære julegaver ikke er økonomisk efficiente.

(b) Diskutér om ønskesedler kan være velfærdsforbedrende.”

Foreslået svar ad a): Udgangspunktet skal selvfølgelig være homo economicus (m/k). Hun ved naturligvis præcis, hvad hendes præferencer er. Hun vil derfor vælge sit forbrug sådan, at forholdet mellem hendes marginale nytte af forskellige varer netop matcher varernes relative priser. Enhver julegave, ud over penge, vil, alt andet lige, forrykke dette forhold. Førsteordensbetingelsen for optimalitet vil blive brudt. 

Måske vil julegaven sågar være en vare, som slet ikke indgår i det optimale forbrugsvalg, fordi der findes en anden vare som i forbrugerens øjne er perfekt substitut (eller sågar direkte bedre), men til en lavere pris. Kun ved at bytte julegaven kan efficiensen genskabes, men der vil være et uundgåeligt tab grundet transaktionsomkostninger. Det var pointen i juleklassikeren Waldfogel (AER, 1993), ”The Deadweight Loss of Christmass” (link: https://www.jstor.org/stable/2117564?seq=1#metadata_info_tab_contents). En kort litteraturgennemgang kan findes her (link: https://www.bruegel.org/2018/12/the-microeconomics-of-christmas/). Bemærk desuden at transaktionsomkostninger for tiden er ekstra høje grundet smittefare i fysiske butikker. 

En ekstra detalje det grundige svar kunne inkludere er, at julegaver naturligvis kan bruges til at skabe øget lighed, men at det er et spørgsmål om fairness og ikke om efficiens. Ligeledes kan det bemærkes at overstående præcise analytiske resultat ikke baserer sig på en antagelse om, at julegaverne er direkte ”illikvide onder” (fx i strik), der ikke kan byttes eller sælges.

Foreslået svar ad b): Givet antagelsen om perfekt forståelse af egne præferencer burde homo economicus også være i stand til at formulere disse skriftligt. Uden ønskesedlen står gavegiver i et komplekst optimeringsproblem med stor usikkerhed. En præcis ønskeseddel kan mindske eller sågar fjerne denne usikkerhed. I situationer med flere gavegivere kan der dog stadig være koordinationsproblemer, som det kan være omkostningsfyldt at løse, hvorfor der stadigvæk vil være et velfærdstab relativt til pengegaver.

Bonus info: Den evigt fremadskridende teknologi har nu skabt et værktøj, som på baggrund af få spørgsmål om gavemodtageren og ved hjælp af moderne kunstig intelligens, kan bestemme, hvad den bedste gave du kan give er. Prøv det selv her (link: https://mru.org/economists-complete-gift-giving-guide?utm_campaign=MRUTweets).

Særlig besked til rettere: I skal være særligt opmærksomme på, at musikinteresserede studerende være forvirrede i det her spørgsmål. Især lyttere af 70’er rock kan tro, at der skulle kunne være forskel på, hvad man gerne vil have og hvad man har brug for. De kan måske huske Rolling Stones’ vers:

“You can't always get what you want
You can't always get what you want
You can't always get what you want
But if you try sometimes, well, you might find
You get what you need”

Eller Bob Dylan’s “Stuck Inside of Mobile with the Memphis Blues Again” med linjerne

”An' she says, "Your debutante just knows what you need

But I know what you want."

Endnu værre kan det stå til for lyttere af dansktop musik, der kan komme i den vildfarelse, at alt ikke kan købes for penge. Måske kører Jodle Birge’s berømt vers på repeat inde i deres hoved:

”Rigtige venner kan ej købes for penge

rigtige venner kan ej købes for guld

rigtige venner er ej noget man køber,

for dem er stilling, status og rigdom lig et nul.”

Det kan hurtigt lede ud i den vildfarelse, at der kan være en værdi i selve det at give og modtage gave. At det kan være hyggeligt og styrke de sociale bånd. At vi ikke bare skal tænke på homo economicus, men også homo socialis. 

De studerende kan videre blive meget påstående, hvis de samtidig bliver bekræftet i deres opfattelse af at læse lidt Immanuel Kant. Han skriver således: 

»In the kingdom of ends, everything has either a price, or a

dignity. What has a price can be replaced with something else,

as its equivalent, whereas what is elevated above any price,

and hence allows of no equivalent, has a dignity«

Det er sågar citeret i nobelprisvinderens Jean Tiroles populærvidenskabelige bog, ”Economics of the Common Good”, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om det etisk set er forsvarligt, at vi handler med alt (organer, adoptivbørn, sex, CO2-kvoter). Det lader til at være en pandemi, der langsomt har inficeret økonomstanden. Allerede i 2013 så det skidt ud. I en spørgeskemaundersøgelse (link: https://www.igmchicago.org/surveys/bah-humbug/) ville størstedelen af amerikanske topøkonomer dumpe til Mikro 1 eksamen. De er enten stærkt uenige eller uenige i, at penge ikke er bedre end ting i ”ferie”-gaver. 

Det er en kold tid, som vi lever i. MEGA = Make Economics Great Again!

Kan du komme på andre eksempler, hvor økonomer der kan deres ABC, men glemmer resten af alfabetet, kommer med tvivlsomme policy forslag? Der bliver trukket lod om Jean Tirole’s ”Economics of the Common Good” blandt alle bidragsydere

Send jeres svar til helene@altandetlige.dk.