Berlingske Business - BackToBusiness

Fremtidens arbejdere
Af Linda Overgaard
Berlingske Business

Mens nogle af os hænger længe over morgenbordet og puster ud oven på ugens udfordringer, samles hundredvis af LO-medlemmer i morgen til kongres i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Her vil de røde flag smælde, og fagbevægelsens spidser vil nok en gang diskutere, hvordan den skal få bedre fat i de unge - alt imens statsministerens nyeste taskemodel vil blive diskuteret i krogene.

Udgangspunktet vil være en ny bog fra professor Flemming Ibsen, som har kortlagt det, der af Ugebrevet A4 betegnes som »fagbevægelsens styrtblødning« i de senere år.

Der er nu kun 64 procent af de ansatte i det private, der er medlemmer af en fagforening, hvorimod organisationsprocenten holder sig højere i det offentlige, hvor 83 procent er med i fagforeninger.

Det er især de unge under 40 år, der vender fagbevægelsen ryggen, og Flemming Ibsen mener, at bevægelsen må tage sig alvorligt sammen og blive billigere og mere offensiv, hvis den skal klare sig i fremtiden.

DE GULE fagforeninger og individualiseringsbølgen får skylden for, at det går alvorligt tilbage for den traditionelle fagbevægelse. 

Men måske der også er andre årsager. Måske har den klassiske fagforeningsmodel overlevet sig selv.

Den højt besungne »danske model« roses for at skabe rum for en konstruktiv dialog mellem arbejdsmarkedets parter - og støttes for øvrigt også af talrige erhvervsledere.

Det må da også være lettere at forhandle løn med valgte repræsentanter for store grupper medarbejdere frem for med hver enkelt. Og en stærk tillidsmand gør det let for topledelsen at få et konstruktivt og hurtigt aftaleforløb.

MEN FLERE OG FLERE identificerer ikke sig selv som en ud af en stor flok, men snarere som et helt unikt individ, som fortjener chefens fulde opmærksomhed og har ønsker om skræddersyede vilkår.

Individualeringsbølge eller ej, så bevæger arbejdsmarkedet sig mere og mere i retning af »A/ S Ego«. Såvel yngre som ældre drømmer om at drive deres egen virksomhed med helt egne værdier, og hvis det er for brødløst, er det tilsyneladende attraktivt at opbygge eget brand inden for etablerede virksomheder - enten i form af eget personligt brand eller som leder af et dedikeret team. Her passer fagforeningerne ikke rigtigt ind - og den nye type arbejder savner dem formentlig heller ikke.

- Linda Overgaard

Kopikrig i smykkebranchen

PLAGIATER.  Stop kopieringen nu! Sådan lyder opsangen fra smykkevirksomheden Ole Lynggaard A/S, der bruger flere ressourcer end nogensinde på at beskytte sit smykkedesign.

»Vi bliver kopieret ekstremt meget. Vi har i omegnen af 20 sager om året og bruger voldsomt mange ressourcer på dem,« siger Søren Lynggaard, administrerende direktør i familievirksomheden. Det er ikke kineserne, der kopierer i denne omgang – men derimod danske firmaer der angiveligt kigger konkurrenterne for meget over skulderen i stedet for selv at investere i design- og produktudvikling.

 

Victoza sælger stort

MEDICINALT. Salget af sukkersygmidlet Victoza går nu så godt, at Novo Nordisk endegyldigt tør udnævne Victoza til blockbuster ved årets udgang. Betegnelsen gives til lægemidler med et årligt salg på over en milliard dollar. Alene i tredje kvartal solgte Novo Victoza for næsten 150 millioner kroner mere, end analytikerne havde forudset, især i Europa og USA. Også i Japan er salget i god gænge, og i Storbritannien og Tyskland har Novo slået konkurrenten Eli Lilly, som sælger det konkurrerende produkt Bydu-reon. Diabetes 2 breder sig som en steppebrand og giver stor efterspørgsel på Victoza og lignende præparater, men som bekendt er den enes død den andens brød. Og når sygdommen nu er til, kan vi som danskere vel alligevel godt tillade os at glæde os over, at det går forrygende med salget internationalt. Tak til Bagsværd for at bidrage med endnu en blockbuster!

 

Er kvinder pengene værd?

TOPLEDELSE. Hvis der som ventet indføres en kvote på 40 procent kvinder i bestyrelser i børsnoterede selskaber, skal der findes 300 nye kvindelige medlemmer.  Derfor kan der blive rift om de kvalificerede kvinder, og det kan være en god idé at sikre sig dygtige kvinder i bestyrelser nu, inden de bedst kvalificerede har fået de bestyrelsesposter, de ønsker. I Berlingske Nyhedsmagasin i onsdags udpegede vi knap 100 kvinder, der enten er administrerende direktører eller professionelle bestyrelsesmedlemmer – altså en liste med gode bud på kommende bestyrelsesmedlemmer. Min kollega, redaktør Claus Skovhus fra Berlingske Nyhedsmagasin, rejste i sin blog på business.dk spørgsmålet om, hvorvidt kvinderne er pengene værd. Pointen var, at mændene i de store virksomheder risikerer at påføre aktionærerne tab, hvis de ikke i tide sikrer sig de rigtige kvinder til bestyrelsesposterne. I Norge blev der hård kamp om de dygtigste kvinder, da der blev indført en lov om kvoter. I skrivende stund er der 13 (!) kommentarer til bloggen, som findes på  clausskovhus.blogs.business.dk .

 

Lommepenge efter konkurs

PRIVATFORBRUG. Det kan være krævende at gå fra superluksus til et mere moderat forbrug efter en konkurs. Men en række fallitkunder i Amagerbanken behøvede ikke omstille sig til sulteniveau. Ifølge Jyllands-Posten fik de udbetalt lommepenge på 50.000-100.000 kroner om måneden, idet banken brugte stribevis af kreative metoder for at holde de store nødlidende kunder flydende. Det kunne angiveligt være gennem parkeringsaftaler eller nye lån til at betale renterne på de gamle – eller altså deciderede lommepenge. Hvad bliver mon den næste overraskelse i ruinerne efter Amagerbanken.

 

Firmajulegaver er sikret

JULEFORBEREDELSER.  Hvis nogle går og er bekymrede for, om firmajulegaven nu bliver for klein i år, kan vi berolige med, at det ikke bliver tilfældet. Langt de fleste private virksomheder fortæller nemlig, at de holder fast i julegaveniveauet fra sidste år, uanset hvordan krisen rammer. Vin og chokolade er populære gaveideer, og ofte har gaven en værdi tæt på den maksimale skattefri grænse på 560 kroner. I det offentlige kniber det dog noget med gavmildheden. I DSB er sidste års julegaver til 500 kroner eksempelvis skåret ned til nul på grund af økonomisk smalhals.

Berlingske Business
www.Business.dk