Danske politikere om EU-regulering

Medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, Dan Jørgensen til RÆSON:

"Det er klart, at den mest grundlæggende årsag til finanskrisen var det uregulerede finansmarked. Vi skal derfor have de finansielle produkter og aktører ud af deres skyggetilværelse.

I EU er vi godt i gang med lovgivningsarbejdet. Og der er allerede opnået nogle succeser. Faktisk er det ingen overdrivelse at sige, at vi på EU-niveau har nået mere de sidste par måneder end i de foregående ti år.

Fx har vi begrænset brugen af bonusser som aflønningsmetode for cheferne i den finansielle sektor. Og vi har netop etableret et helt nyt finansielt tilsyn for hele EU, der skal supplere de nationale finanstilsyn. Formålet er at sikre, at EU i fremtiden kan forudse en finansiel krise bedre end man hidtil har gjort samt sikre håndteringen af en krise, hvis den skulle opstå. Erfaringen i 2008 var nemlig, at landenes myndigheder var for dårlige til at samarbejde, og at man derfor manglede slagkraft i krisehåndteringen.

Og der er mere på vej. Igennem længere tid har særligt vi socialdemokrater presset på for, at EU skulle regulere kapital- og hedgefonde. Lovgivningen er på vej og vil betyde, at fondene skal leve op til en række krav, hvis de vil operere i EU. De kommer til at informere mere om deres aktiviteter og strategier, og de får flere forpligtelser overfor medarbejderne i de virksomheder, de opkøber.

Vi arbejder også på en model for, hvordan derivatmarkederne skal se ud i fremtiden samt hvordan, man kan begrænse brugen af short-salg og kreditderivater, hvis de viser sig for farlige. I starten af det nye år vil vi skulle fastlægge nye krav til bankernes kapital og likviditet. Det skyldes, at de har været for tyndt polstrede til at modstå kriser. I fremtiden må de have større buffere, så de bedre kan modstå kursfald, konkurser hos deres låntagere og generel nedgang i økonomien."

Læs hele artiklen her: Dan Jørgensen til RÆSON: Gør på med kasino-økonomien

Medlem af Europaparlamentet for De Konservative, Bendt Bendtsen til RÆSON:

"Den finansielle krise er stadig ikke ovre, og det er stærkt nødvendigt, at vi gør noget for at tilpasse finansmarkederne. Vi skal lære af vores fejl og for så vidt muligt mindske omfanget af en fremtidig krise. Her kan Danmark ikke agere alene. Der er behov for fælles regler på EU-niveau.

Basel-komitéen har fremlagt en række anbefalinger, der skal gøre de finansielle markeder mere stabile og hindre en fremtidig krise. Basel-komitéen har intet med EU-institutionerne at gøre. Det er et fast mødeforum for 27 landes nationalbanker og institutioner med ansvar for finansielle tilsyn. Komitéen har ingen formel tilsynsautoritet og kan ikke træffe juridisk bindende beslutninger. I stedet kommer komitéen med anbefalinger og guidelines angående banktilsyn, som det er op til verdens lande selv at implementere, hvis de ønsker det.

Og heri ligger så problematikken. USA – der ellers har en af de eftertragtede pladser i komitéen – har ikke for vane at implementere Basel-komitéens retningslinjer. I disse år har vi været vidne til, at verdens økonomier er bundet mere og mere sammen; krisen, der har ramt Europa hårdt, startede i USA, og netop derfor er det problematisk at landet ikke ser samme behov for at regulere som EU og resten af verden. Omvendt har EU for vane at kopiere anbefalingerne til konkret lovgivning.

Man kan med rette spørge sig selv hvorfor EU skal følge Basels anbefalinger til punkt og prikke, når USA ikke gør det?

Jeg er stor tilhænger af Basel-komitéen og dens formål, men i EU skal vi tænke os godt om. Det er ikke meningen, at vi med nye regler skal ramme generelt sunde finansieringsformer.

Vi skal nyde godt af de ting Basel-komitéen vedtager, og det gør vi altså ikke ved de forslag, der er i støbeskeen nu. Der er tale om forslag, der formentlig vil hjælpe på det overordnede økonomiske system, men som ikke beskæftiger sig med enkelte landes problemer.

Den tekniske forklaring på problematikken drejer sig særligt om krav til likviditet bag kortsigtet gæld samt likviditetsgraden.

Net Stable Funding Ratio er det engelske udtryk for anbefalingerne om likviditet bag kortsigtet gæld. Disse foreskriver, at der skal ligge super likvide aktiver bag kortsigtet gæld. Det er fornuftigt med en stabil finansiering, men ved de korte rentetilpasningslån, som refinansieres hvert år, er dette meget problematisk. Realkreditten fungerer nemlig efter et balancesystem, hvor der er en en-til-en sammenhæng mellem udlån på den ene side og obligationer på den anden side. Dette gør systemet gennemskueligt og stabilt.

Hvis realkreditinstitutionerne skal tilsidesætte ekstra midler, vil det gøre lånene så dyre at udbyde, at de formentlig vil forsvinde – i hvert fald i deres nuværende form."

Læs hele artiklen her: Bendt Bendtsen til RÆSON: EU-lovgivning kan få store konsekvenser for danske realkreditlån