En samtale om feministisk økonomi med Emma Holten og Jeppe Druedahl

Tirsdag aften den 30. november afholdt Kvinder På Polit deres tredje arrangement. Jeppe Druedahl og Emma Holten var inviteret til en samtale om feministisk økonomi i Chr. Hansen Auditoriet, hvilket i øvrigt var helt fyldt.

Arrangementet udsprang af, at Druedahl havde skrevet et debatindlæg på baggrund af Holtens foredrag - Hvad er vi værd? - om feministisk økonomi - hvortil Holten svarede på dét i en kronik. Druedahl replicerede dette i et læserbrev - alt sammen i Dagbladet Information.

Der var god stemning i Chr. Hansen Auditoriet, da der blev budt velkommen af Kvinder På Polit.

Kvinder På Polit

Nanna Emilie Wedel-Heinen (tv) og Freja Hegnby Møller-Iversen var værter og tovholdere på arrangementet.

Kvinder På Polit

Hvad er feministisk økonomi?

Begyndelsesvis fortæller de to værter, hvad mainstream og feministisk økonomi er. Mainstream økonomi bliver ofte brugt som synonym for neoklassisk økonomi og keynesianisme. Typiske karakteristika er den rationelle og nytteoptimerende agent, der begår sig på et marked med fuldkommen konkurrence eller med forskellige former for markedsfejl. Det adskiller sig fra feministisk økonomi, der netop kritiserer mainstreamøkonomi for kun at studere dén del af økonomien, der indgår i markedet og dermed ikke alt det reproduktive og ulønnede arbejde, der foregår i hjemmet. Idéen er, at størstedelen af det reproduktive og ulønnede arbejde udføres af kvinderne i økonomien. Når det ikke værdisættes i økonomiske modeller, er det med til at undervurdere kvinders bidrag til økonomien. Feministisk økonomi er altså ikke økonomi kun for kvinder, men en økonomisk teori, der ønsker at se alle økonomiske agenters fulde liv og ikke kun dét liv, der foregår på markedet. 

Adfærdsøkonomi udfordrer det klassiske mainstream økonomiske menneskesyn, men den rationelle agent kan være god til at beskrive isolerede markedssituationer.

Ideologi og menneskesyn

Noget af det mest afgørende i økonomisk teori er menneskesynet, der bliver lagt til grund for teorien. Holten bliver spurgt, om hun vil fortælle lidt om feministisk økonomis menneskesyn, og hvordan det også bliver en kritik af det menneskesyn, der hersker i mainstream økonomien.

Holten fortæller, at kvinder i gennemsnit er fattigere end mænd i hele verden, og at kvinder er gode til at uddanne sig - men hvordan kan det stadig være, at de er fattigere end mænd? Hun tilføjer, at filosoffer og økonomiske tænkere som Hobbes, Locke og Smith, ikke placerede naturen eller det arbejde kvinder udfører i hjemmet, som værende en del af økonomien. Der mangler værdiskabelse for dét, der foregår udenfor økonomien. Holten sagde desuden, at det kvinder har til fælles i hele verden, er at de bruger langt længere tid på ikke-markedsgjorte aktiviteter, som for eksempel at passe børn eller syge, eller at lave ting i hjemmet, altså ulønnet omsorgsarbejde.

Druedahl bliver spurgt, hvor det rammer skævt, og til dette svarer han, at mennesker interagerer på mange andre måder end gennem markedet eller staten. Der foregår en masse vigtige ting i husholdningerne, for eksempel opdragelsen af børn - og dette studerer mainstream økonomien også. Det er svært at svare på, hvad det vil betyde at have et mål for omsorgsarbejde, og det er uklart at lave sådan en opgørelse.

Holten bliver spurgt, hvordan det feministiske menneskesyn adskiller sig fra det rationelle og nyttemaksimerende menneske, hvortil hun svarer, at der er nogle antagelser i meget ført politik, der antager, at mennesker i høj grad – hvis de får muligheden – vil gøre, hvad der er mest rationelt for dem selv. Dette er der mange kvinder, der ikke gør. For eksempel vælger mange kvinder at få børn og dermed holde barsel, fremfor at blive på arbejdsmarkedet og tjene penge.

Emma Holten (tv), Jeppe Druedahl og Freja Hegnby Møller-Iversen.

Kvinder På Polit

Er BNP et sexistisk mål?

Freja starter med at fortælle om Marilyn Waring - en New Zealandsk økonom, som bl.a. har skrevet bogen ved navn If women counted - der er kendt for at have sagt, at dét som BNP måler, i hvert fald ikke er det arbejde, der foregår i hjemmet. Hvis det i højere grad udføres af kvinder, kan der vel drages dén konklusion, at BNP er et sexistisk mål. Til sidst spørger hun Druedahl: Er BNP et sixistisk mål?

Hvortil Druedahl slår fast, at det er vigtigt, at man har for øje, hvad man skal bruge økonomiske opgørelser til. Han kunne sagtens se, at man lavede en mere dækkende og bredere beskrivelse af arbejde, hvor arbejde forstås som noget man i princippet kunne få andre til at gøre for en. Men hvad ville dette ændre? Der er netop nogle grunde til, at vi er interesserede i BNP, for eksempel på grund af skatteindtægter, der hænger tæt sammen med BNP. BNP måler hovedsageligt aktiviteter, der sker på et marked, og indkomsten, der finder sted på markedet beskattes. Ser man på dette i en stats- eller finansmæssig sammenhæng, er det en vigtig ting at have styr på – selvom det nødvendigvis ikke er vigtigt i forhold til at finde ud af, hvad ”det gode samfund” er.

Holten siger derimod, at hendes indtryk er, at langt de fleste mennesker tænker, at hvis der sker en stigning i BNP, vil det forbedre både samfundet og folks levevilkår positivt på mange parametre. Yderligere siger Holten, at hun fra flere økonomer har hørt, at der generelt er kritik af BNP indenfor mainstream økonomi, og at mange økonomer vil mene, at BNP er fejlbehæftet. Hun stiller derfor et vigtigt spørgsmål: Hvordan kan det være, at dette ikke skinner igennem i den politik, der bliver ført, og det liv vi lever?

Til dette svarer Druedahl, at han ikke helt køber den, at al politik bliver ført på baggrund af BNP. Hvis vi kigger på, hvorfor Danmark har en velfærdsstat, skyldes det ikke, at det er fordi det maksimerer BNP - det er fordi det skaber tryghed og social mobilitet. Han tilføjer, at der også snakkes en del om forskellige afgifter på klimaforurening og lignende - og dette øger heller ikke just BNP. I praksis bliver der ført en del politik, der ikke handler om at maksimere BNP.

Til sidst var der en spørgsmålsrunde.

Kvinder på Polit

Spørgsmål

Efter samtalen mellem Holten og Druedahl, var det tid til spørgsmål fra publikum. Et af spørgsmålene blev stillet af en studerende fra KUA:

Hvem har ansvaret for at udbrede økonomiske begreber, og skabe en kollektiv forståelse af det? Det vil nemlig gøre, at man kan deltage i samfundsdebatten.

Druedahl starter ud med at sige, at dette spørgsmål skal bruges som en opfording til alle, der var til stede, samt til alle økonomer - altså at man skal deltage i debatten. Der er alt for få økonomer, der skriver læserbreve, kronikker og lignende, især hvis man kigger blandt studerende. Derudover siger han, at der til gengæld er masser af statskundskabsstuderende, der skriver det ene læserbrev efter det andet - dette fik hele auditoriet til at bryde ud i latter.

Holten sagde, at hun føler, at alle har et ansvar, og hun forsøger at gøre sit, for at holde liv i debatten og sprede information. Hun giver også Druedahl ret, og siger, at det netop er økonomer, der forstår begreberne, og dermed har en pligt til at formide det videre. Hun tilføjer, at der måske er en ide om, at dét at være aktivistisk eller følelsesmæssigt engageret, gør at man fremstår som værende mindre dygtig rent fagligt - altså, at det man siger er mindre rationelt eller brugbart. Hendes opfattelse er, at mange økonomer har en forståelse af, at hvis der er et følelsesmæssigt engagement, fjerner det en del af objektiviteten. Alt dette kan være med til, at man ikke har lyst til at deltage i debatten, og dermed er det en kultur i økonomi-faget, der skal ændres.

Afslutningsvis lød der et stort tak til både Druedahl og Holten, efterfulgt af en lang klapsalve fra publikum. Derefter var der mad og drikke til alle, der deltog.

Hvis du synes, at alt dette lyder spændende, bør du deltage i de fremtidige arrangementer, Kvinder På Polit afholder. Du kan holde øje med det, ved at følge dem på Instagram og FaceBook.